Bekendtgørelse af vedtagelse af lokalplan 172 og kommuneplantillæg 020
Dato for bekendtgørelsen er den 12. juni 2024.
Byrådet har den 12. juni 2024 endeligt vedtaget lokalplan 172 og kommuneplantillæg 020.
Lokalplanen 172 muliggør forsyningsanlæg i form en ny og større højspændingsstation, som skal erstatte den eksisterende højspændingsstation på arealet, som fjernes. Forsyningsanlæg må have en maks. højde på 12,5 meter, dog med undtagelse af etablering af op til 8 lynfangere, som skal have en maks. højde på 25 meter. Lokalplanen muliggør ligeledes, at der kan etableres tekniske bygninger, som er nødvendig for anlæggets drift, som fx manøvrebygninger. Højspændingsstationen vil blive afskærmet mod det omkringliggende landskab. Afskærmningen vil bestå af en blanding af nye og eksisterende 7,5 meter brede beplantningsbælter udgjort af træer og buske af egnskarakteristiske arter.
Kommuneplantillæg 020 ændrer på afgrænsningen af kommuneplanramme LT 4.5. LT 4.5 tilføjes yderligere bestemmelser om, at muliggør forsyningsanlæg med en højde på op til 12,5 meter samt lynfangere på op til 25 meter.
Forslagene til planerne har været offentligt fremlagt fra den 4. april 2024 til 2. maj 2024. Der er ikke foretaget ændringer ved den endelige vedtagelse af planerne.
Ved vedtagelse af lokalplan 172, ophæves lokalplan 56 vedtaget marts 1995 i sin helhed.
Når lokalplanen er offentlig bekendtgjort må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, med mindre der forinden er meddelt dispensation.
Klagevejledning
Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Du skal være opmærksom på, at det kun er retlige forhold, der kan påklages. Det vil sige, at du kan klage, hvis du for eksempel mener, at udformningen af lokalplanen ikke ligger indenfor Planlovens rammer.
Sådan klager du
Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Frederikssund Kommune via klageportalen.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Frederikssund Kommune. Hvis Frederikssund Kommune fastholder afgørelsen, sender Frederikssund Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget på Planklagenævnets hjemmeside.
Gebyr
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
Klagefrist
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.
Opsættende virkning
En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.
Du kan få mere information på Nævnenes Hus - www.naevneneshus.dk.