Miljøvurdering

Da kommuneplantillægget omhandler fysisk planlægning og fastsætter arealanvendelsen af et mindre område på lokalt plan har Frederikssund Kommune foretaget en vurdering (miljøscreening) af planen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr 4 af 03/01/2023) § 8, stk. 2.

Afgørelsen er blandt andet baseret på følgende vurderinger:

  • At planen ikke vil påvirke kystlandskab, Natura 2000 områder eller områdets kulturarv.
  • At planen ikke påvirker internationalt naturbeskyttelsesområde eller medfører beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV.
  • At grundvand/drikkevandsinteresser ikke påvirkes.
  • At planen ikke resulterer i at der skabes mertrafik.
  • At solcelleparken er i sig selv et bæredygtighedstiltag, hvor energiproduktionen kommer til at indgå i driften af TGW.