Kommuneplantillæggets baggrund, formål og indhold

Baggrund og formål

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning fra Topsil GlobalWafers (TGW) om at etablere en solcellemark til elproduktion på arealet umiddelbart øst for virksomheden.

Formålet med kommuneplantillægget er at sikre den nødvendige ændring af afgrænsning af rammeområde LT 2.1 og fastlægge bestemmelserne for områdets anvendelse. Ændringen af rammeområdet vil medføre, at lokalplan 170 for en solcellemark ved Siliciumvej i det nordlige Vinge er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Indhold

Med kommuneplantillægget udvides kommuneplanens afgrænsningen af rammeområde LT 2.1. Rammeområdet vil få en udstrækning, der svarer til den matrikulære grænse for matr.nr. 20 d Oppe Sundby by, Oppe Sundby.

Rammeområdet en delvist defineret af Fingerplanens fastlæggelse af det ydre storbyområde.

 

Det bemærkes, at når der refereres til matr.nr. 20 d, er det med den udstrækning matriklen har, efter den matrikulære grænse mod regnvandsbassinet er berigtiget.