Kommuneplantillæggets baggrund, formål og indhold

Baggrund og formål

Frederikssund Kommune har modtaget en ansøgning med ønske om at opføre tæt-lav boligbebyggelse i form af rækkehuse på en del af ejendommen til Bjørnshøjgård beliggende Roskildevej 7 i Jørlunde. Plan og teknik har besluttet at udarbejde et lokalplanforslag, som åbner mulighed for etablering af bebyggelse i overensstemmelse med det ansøgte projekt. Kommuneplantillægget sikrer, at der er overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan. 

Kun en mindre del af området, som lokalplanen dækker, er omfattet af eksisterende kommuneplanramme B 3.27. Den øvrige del af lokalplanområdet er ikke er omfattet af en kommuneplanramme.

Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge tre nye rammeområder. Det ene rammeområde fastlægger rammer for hele boligområdet. Det andet rammeområde omfatter den eksisterende gård, der fastholdes i landzone og med eksisterende anvendelse. Desuden omfatter kommuneplantillægget et nyt landområde til teknisk anlæg i form af regnvandsbassin, vejareal og støjskærm mv., der ligeledes fastholdes i landzone. Med tillægget udlægges desuden areal til fremtidig byzone for den del af den nye kommuneplanramme for boligområde, der ikke allerede er byzone, vist på kortbilag 3. 

Med vedtagelse af kommuneplantillæg 023 er lokalplan 123 i overensstemmelse med gældende kommuneplan 2021-2033.

Indhold

Kommuneplantillægget udlægger tre nye rammer. Rammeområde B 3.36 fastlægger anvendelsen til boligområde. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til 30 for tæt-lav boligbebyggelse for området under ét. Etageantallet er fastlagt til maks. 1½ og bygningshøjden maks. 8,5 m. Rammeområde B 3.36 udgør et samlet areal på ca. 9.540 m2. 3.675 m2 ligger i dag i byzone, resten dvs. ca. 5.865 m2 skal overføres til byzone.

Rammeområde LT 3.1 fastlægger anvendelsen til landområde som teknisk anlæg, hvor der ikke må opføres bebyggelse eller anlæg, med undtagelse af infrastrukturanlæg, støjskærm og regnvandsbassin til områdets vandhåndtering. Arealet fastholdes i landzone.

Rammeområde LBB 3.6 fastlægger anvendelse til landområde med den eksisterende gård. Gården kan anvendes til bolig og erhverv i form af liberalt erhverv, mindre håndværksvirksomhed og mindre lagervirksomhed. Arealet fastholdes i landzone. 

Med kommuneplantillægget aflyses den del af rammeområde B 3.27, der ligger indenfor det nye rammeområde B 3.36, som vist på kortbilag 2.