Naturbeskyttelse

Bestemmelser

1. Indenfor de udpegede beskyttelsesområder (naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder og nuværende og potentielle økologiske forbindelser) gælder, at de så vidt muligt bør friholdes for bygninger og anlæg og at nødvendige anlæg skal placeres og udformes med hensyntagen til  beskyttelsesinteresserne. I beskyttelsesområderne kan dog etableres stier, anlæg til tilbageholdelse og regulering af vand, mindre støttepunkter for friluftslivet mv.
   
   
2. Indenfor beskyttelsesområderne må der ikke lokalplanlægges for formål, der væsentligt forringer naturtilstanden eller vanskeliggør, at områderne senere kan omdannes til naturområder.
   
   
3. Beskyttelsesområderne må ikke udpeges til udviklingsområder.
   
   
4. Hvor større trafikforbindelser ud fra samlede samfundsmæssige afvejninger anlægges, så de krydser økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser, skal der etableres afværgeforanstaltninger f.eks. i form af faunapassager.
   
   
5. Realiseringen af Grønt Danmarkskort vil ske over tid gennem naturgenopretning, nye naturprojekter, etablering af erstatningsnatur, retablering af råstofgrave til natur mv. I prioriteringen vil indgå dels de potentielle naturværdier, der kan opnås, dels de drifts- og anlægsudgifter, der vil være forbundet med realiseringen.

Redegørelse

Tilladelser til ændringer af tilstanden eller arealanvendelsen inden for de udpegede biologiske beskyttelsesområder kan gives under hensyntagen til de berørte naturtyper og arter og under forudsætning af at nye bygninger, anlæg mv. placeres og udformes under hensyntagen til de biologiske værdier.

Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for beskyttelsesområder kan endvidere gennemføres, når der er tale om ”væsentlige samfundsmæssige hensyn”. Det vil sige, når byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, er nødvendigt ud fra almene interesser. Med ”samfundsmæssige hensyn” forstås således ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommunen som sektormyndighed for naturbeskyttelse vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede.

Ved ændringer begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn skal der ske en vurdering af, hvordan nye bygninger, anlæg mv. hensigtsmæssigt kan placeres og udformes under hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdierne i det konkrete beskyttelsesområde.

Ved anlæg af stier, rekreative anlæg eller andre trafikskabende projekter i de udpegede beskyttelsesområder er det vigtigt at tage hensyn til, om anlæggene tilsidesætter væsentlige biologiske interesser. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at forbyde færdsel. I områder med ynglende fugle kan det være nødvendigt at forbyde færdsel i yngleperioden.

Der er mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Miljøstyrelsen lavet en særlig aftale omkring administrationen af Grønt Danmarkskort. Aftalen tilsigter, at udpegning til grønt Danmarkskort ikke vil indebære nye restriktioner for hverken Forsvarsministeriets nuværende eller fremtidige aktiviteter i nationalt og internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Dette gælder uanset, at det uden for Forsvarsministeriets arealer er hensigten, at kommunerne ved deres administration af planloven eller anden lovgivning skal lade hensynet til en udpegning af et areal til Grønt Danmarkskort indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives tilladelse til det ansøgte

Grundlag

Lovgrundlag

Kommuneplanen skal ifølge Planlovens §11a indeholde bestemmelser for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser. De enkelte kommuners udpegninger skal indgå i et nationalt Grønt Danmarkskort.

Hvem gør hvad?

Kommunen har ifølge Planloven ansvar for at sikre det åbne lands bevaringsværdier, herunder naturværdier, gennem sin kommune- og lokalplanlægning samt landzoneadministration.

Kommunen er myndighed for offentlighedens adgang til naturen, der er fastlagt i Naturbeskyttelsesloven.

Udpegningsgrundlag

Udpegningerne til Grønt Danmarkskort omfatter udpegning af:

• naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
• potentielle naturområder
• økologiske forbindelser
• potentielle økologiske forbindelser

Udpegningerne er foretaget ud fra nedenstående overordnede statslige kriterier:

Der skal udpeges:

1. Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000-områderne.
2. Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.
3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning, forebyggelse af klimaforandringer, et bedre vandmiljø eller rekreation.

De konkrete udpegninger er indledningsvist sket efter nedenstående metode og derefter er udpegningerne tilpasset efter de konkrete forhold bl.a. ud fra den statslige biodiversitetskortlægning, hensyn til at opnå mere sammenhængende natur,  vurdering og i vid udstrækning indarbejdelse af forslag fra det lokale naturråd, mulig synergi med klima, vandmiljø og rekreation mv. Udpegningerne er langs kommunegrænsen koordineret med gældende udpegninger i nabokommunerne, da Grønt Danmarkskort for Frederikssund Kommune indgår i en sammenhængende plan for hele Danmark.

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser rummer eksisterende beskyttede naturområder som udgør kernen i kommunens naturværdier.

Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er:

- Alle Natura 2000-områder på land, herunder øer i Natura 2000-områder.

Herudover indgår:

- Fredskove over 25 ha (også hvis dele af skoven ligger på den anden side af kommunegrænsen)

- § 3 områder over 25 ha (også hvis dele af området ligger på den anden side af kommunegrænsen)

- Skove og § 3 områder som tilsammen er større end 25 ha (også hvis dele af området ligger på den anden side af kommunegrænsen)

- Kommunalt og statsligt ejede arealer større end 25 ha, som efter gældende planlægning er sikret som naturområder på anden vis er også taget med (f.eks. kommunalt ejede rekreative arealer med stort naturindhold og arealer opkøbt til statslig skovrejsning).

Udpegningerne af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser omfatter således alle større samlede naturområder i kommunen, som er beskyttet af bevaringsbestemmelser. Områderne rummer kommunens større, sikrede naturværdier med stabile bestande af vilde planter og dyr, hvorfra biologisk spredning skal kunne finde sted via økologiske forbindelser.

Julianehøj skov indgår ikke i naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, da den ikke er registreret som fredskov eller på anden vis er beskyttet af bevaringsbestemmelser. Skoven og arealer ned mod den biologisk vigtige Krogstrup Mose indgår i stedet i Grønt Danmarkskort som potentielt naturområde.

Potentielle naturområder
De potentielle naturområder udgøres af områder som på sigt kan udvikles til værdifulde naturområder grundet potentialet og beliggenheden. Udpegningen omfatter primært arealer, der udvider naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, men også enkelte områder, som kan danne nye, større, sikrede naturværdier.

Områderne er udvalgt, så der ikke umiddelbart opstår konflikter med private eller offentlige interesser, eller sker begrænsninger af muligheder for udviklingen og vækst i kommunen jf. vejledningen om Grønt Danmarkskort.

Økologiske forbindelser
Økologiske forbindelser rummer eksisterende beskyttede naturområder, som medvirker til at forbinde og skabe sammenhæng mellem naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Da det er eksisterende beskyttet natur der udpeges, er der ofte ikke tale om fysisk sammenhængende korridorer, men om ”pletter” af natur, som har en funktion som økologisk forbindelse. Fugle og større landdyr behøver ikke nødvendigvis en sammenhængende naturkorridor for at kunne spredes mellem større levesteder, men det kan være vigtigt, at der ikke er alt for stor afstand mellem f.eks. skjulesteder.

De økologiske forbindelser rummer bl.a. pletter af beskyttet natur og/eller fredskov langs med beskyttede vandløb eller mellem naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Beskyttet natur, som ligger i lavbundsområder er også udpeget, hvor den på en gang kan skabe forbindelse mellem naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og samtidig give mulighed for f.eks.:

- klimagevinst ved reduceret CO2 -udledning

- tilbageholdelse af regnvand

- reduceret næringsstofbelastning fra dyrkning

- nye rekreative kvaliteter

Potentielle økologiske forbindelser
De potentielle økologiske forbindelser er udlagt på en måde, så de forbinder naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser med hinanden og skaber yderligere sammenhæng med eksisterende økologiske forbindelser og potentielle naturområder. Flere af disse områder udgøres af arealer omkring beskyttede vandløb.

Hovedparten af udpegningerne er sket i forbindelse med et kommuneplantillæg for Grønt Danmarkskort: "Kommuneplantillæg for Grønt Danmarkskort, 2019". Med udpegningen i 2019 blev der i overensstemmelse med den statslige vejledning fokuseret på at udbygge naturarealerne der, hvor det understøtter biodiversiteten, som er kortlagt af staten, og giver stor naturværdi for færre penge. Kortet blev koordineret med nabokommunernes eksisterende udpegninger for at sikre et sammenhængende naturnetværk. Grønt Danmarkskort viser, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur på tværs af kommunegrænserne. Der forventes en positiv påvirkning af naturindholdet på tværs af kommuner som følge af den målrettede naturindsat indbefattet i Grønt Danmarkskort. 

I forbindelse med kommuneplan 21 er der foretaget følgende ændringer i Grønt Danmarkskort: Et potentielt naturområde ved Vænget er reduceret med ca. 2,4 ha som primært rummer boliger og tilhørende haver og et lille område i Græse Ådal på ca. 0,3 ha er kortlagt som område med særlige naturbeskyttelsesinteresser ha. Derudover er der tilføjet knap 2 ha Natura 2000-område ved Kyndby, som ved en fejl ikke var registreret i 2019. Endelig er en potentiel økologisk forbindelse ved Skuldelev reduceret med ca. 101,1 ha. 

Realisering 

Alle udpegede områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og alle økologiske forbindelser, som indgår i Grønt Danmarkskort er beskyttede som enten Natura 2000 områder, fredskov, §3-områder eller naturarealer med statsligt eller kommunalt ejerskab. Den beskyttede del af Grønt Danmarkskort udgør ca. 5.300 ha, heraf ca. 4900 ha område med særlige naturbeskyttelsesinteresser og knap 400 ha økologiske forbindelser. Der ud over er udpeget ca. 1.700 ha potentiel natur, heraf knap 400 ha potentielle naturområder og godt 1300 ha potentielle økologiske forbindelser. 

Der er ikke sket væsentlig udvikling af naturområder siden vedtagelsen af det Grønne Danmarkskort i december 2019.