Bestemmelser
- Indenfor de udpegede områder med værdifuldt kulturmiljø må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi.
- Byggeri, anlæg og ændringer i arealanvendelsen indenfor områder med værdifulde kulturmiljøer må kun ske, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn eller såfremt det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde helheder eller enkeltelementer. Ændringer kan endvidere ske som led i forbedring af områdernes kulturhistoriske værdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.
- Bygninger og anlæg indenfor områder med værdifulde kulturmiljøer skal placeres og udformes med hensyntagen til beskyttelsesinteresserne.
- Udpegningerne af værdifulde kulturmiljøer gælder ikke for byområdet (nuværende og fremtidig byzone) og sommerhusområder.
Redegørelse
Hvad er værdierne?
De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, for eksempel stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde, og dels områder, hvor der ikke er synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. Derudover omfatter de kulturhistoriske interesser kulturhistoriske helheder i landskabet, det vil sige afgrænsede områder, der afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling – kulturmiljøer. Sådanne kulturmiljøer indgår i vid udstrækning også i landskabsbeskyttelsen, så der er i vidt omfang sammenfald mellem beskyttelsesområder for landskab og kulturhistorie. Mange kulturhistoriske spor og selve fortidsminderne er beskyttet gennem Naturbeskyttelsesloven og Museumsloven. I områder med sådanne spor er de kulturhistoriske interesser i høj grad knyttet til det omgivende landskab, hvor der for eksempel er sandsynlighed for at gøre fund. På bakkedrag kan forekomme spor efter bopladser fra de agrare perioder og lavbundsarealer kan rumme bopladser fra jægerstenalderen samt offerfund og vejanlæg.
Hvad er værdierne sårbare overfor?
De fleste kulturhistoriske interesseområder og kulturmiljøer er sårbare med hensyn til for eksempel større byggeri og anlæg, skovrejsning, terrænregulering, fjernelse af hegn samt ændring af bygningsanlægs placering og udseende.
Hvordan tages hensyn til værdierne?
Tilladelser til ændringer af tilstanden eller arealanvendelsen inden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder kan gives under hensyntagen til kulturhistoriske træk, for eksempel bevaringsværdig bebyggelse, bebyggelsesmønster, ejendomsstruktur og beplantning og under forudsætning af, at nye bygninger, anlæg med videre placeres og udformes under hensyntagen til de kulturhistoriske værdier.
Der er pligt til at inddrage Roskilde Museum, når der meddeles bygge- og nedrivningstilladelser. Derudover skal Museet og Kulturarvsstyrelsen m.fl. høres i forbindelse med screeninger for krav om strategisk miljøvurdering, hvis det vurderes, at projektet eller planen berører bevaringsværdier.
Kommuneplanens krav om en konkret vurdering i forbindelse med ændringer af tilstanden inden for beskyttelsesområder tilsidesætter ikke allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan, der for eksempel muliggør bestemte anlæg. Kun hvis ændringen går ud over fredningens eller lokalplanens rammer, skal der i disse tilfælde foretages en kommuneplanmæssig vurdering i forhold til beskyttelsesinteresserne.
Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for beskyttelsesområder kan endvidere gennemføres, når der er tale om ”væsentlige samfundsmæssige hensyn”. Det vil sige, når byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, er nødvendigt ud fra almene interesser. Med ”samfundsmæssige hensyn” forstås således ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommunen som sektormyndighed for naturbeskyttelse vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede. Ved ændringer begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn skal der ske en vurdering af, hvordan nye bygninger, anlæg mv. hensigtsmæssigt kan placeres og udformes under hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdierne i det konkrete beskyttelsesområde.
Kulturarvsarealer
Et kulturarvsareal er et statsligt udpeget kulturhistorisk interesseområde. Indenfor disse arealer er der særlig stor sandsynlighed for, at der findes fortidsminder. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder.
Det arkæologiske museum træffer afgørelse om et areal kan frigives til jordarbejder eller der skal foretages en arkæologisk undersøgelse først. Bygherrer kan forud for et byggeri anmode det arkæologiske museum om en udtalelse om eventuelle fortidsminder på de arealer, der berøres af et planlagt byggeri. Museumsloven foreskriver generelt, at bygherren betaler for arkæologiske undersøgelser.
Kommunen underretter det arkæologiske museum om alle byggerier, senest når kommunen giver byggetilladelsen.
Grundlag
Bestemmelsernes lovgrundlag
Kommuneplanen skal ifølge Planlovens § 11a blandt andet fastsætte bestemmelser for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier.
Hvem gør hvad?
Kommunen anvender bestemmelserne for kulturhistorie ved kommune- og lokalplanlægningen samt i landzoneadministrationen.
Kulturministeriet har endvidere udpeget en række kulturarvsarealer. Inden for disse arealer er der særlig stor sandsynlighed for, at der findes arkæologiske værdier. Det arkæologiske museum får underretning om alle byggerier senest når kommunen giver byggetilladelsen. Museet træffer beslutning om, hvorvidt arealer kan frigives til jordarbejder. Museumsloven foreskriver generelt, at bygherren betaler for de arkæologiske undersøgelser.
Udpegningsgrundlag
Arealudpegningerne af områder med kulturhistoriske værdier er overført fra Frederikssund Kommuneplan 2017-2021.
Kultuarvsarealerne er udpeget af Kulturministeriet. Udpegningen er foretaget på baggrund af museumslovens kapitel 8 § 23 stk. 4.