Gå til sidens indhold
    Frederikssund Kommunes logo

    Geologi

    Bestemmelser

    1. Inden for de udpegede nationale geologiske interesseområder, og de værdifulde geologiske områder, skal de karakteristiske sammenhængende geologiske helheder og enkeltelementer bevares på en sådan måde, at landskabets karakter og dannelsesformer ikke sløres.
    2. Byggeri, anlæg og ændringer i arealanvendelsen må kun ske, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn eller såfremt det ud fra en konkret planmæssig vurdering kan ske uden at skæmme eller sløre landskabets dannelsesformer eller forringe mulighederne for at opleve, undervise og forske i de geologiske processer. Ændringer kan endvidere ske som led i forbedring af områdernes geologiske værdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.
    3. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til beskyttelsesinteresserne.
    4. Tilgængeligheden til de udpegede interesseområder og enkeltlokaliteter, samt muligheden for at opleve og forstå områdernes geologiske værdier, skal søges opretholdt eller forbedret under hensynstagen til områdernes sårbarhed.
    5. Arealudpegninger og retningslinjer for geologi gælder ikke for byområdet (nuværende eller fremtidig byzone) og sommerhusområder.

    Redegørelse

    Hvad er værdierne?

    De geologiske interesser knytter sig til områder og lokaliteter, som indeholder markante landskabsdannelser og terrænformer, og som viser den geologiske udviklingshistorie lige fra istiden og helt op til i dag. Der er tale om, dels større sammenhængende områder og dels enkeltlokaliteter. De større områder omfatter de forskellige istidsdannelser: morænedannelser, tunnel- og smeltevandsdale, åse og dødislandskaber fra da isen smeltede væk. Endvidere litorinaflader og skrænter fra da havet steg efter den seneste istid. Fra nyeste tid stammer for eksempel klitdannelser og særlige kystdannelser.

    Skuldelev Ås
    Lokaliteten omfatter den velbevarede Skuldelev Ås og det omgivende landskab, dels selve istidslandskabet, dels det særprægede fjordlandskab i de tilgrænsende dele af Roskilde Fjord, hvor åsstrukturen også sætter sit præg, idet Nørrerev er en nederoderet fortsættelse af åssystemet.

    Selve Skuldelev Ås har stor værdi, fordi den som en af ganske få åse i Danmark er næsten intakt og kun i mindre grad skovdækket. Åsens sandsynlige undersøiske fortsættelse til Nørrerev illustrerer, hvorledes åsstrukturen under andre omstændigheder kan fremtræde i landskabet.

    Eskildsø
    Området omfatter Eskildsø med de tilgrænsende farvande, hvor store nord-syd gående forkastninger og stenalderhavets erosion har sat deres præg i kystudformningen og dannelser af kysttyperne. I Stenalderhavet dannedes store østersbanker, der ses flere steder i området.

    Området er værdifuldt i kraft af sit varierede kyst- og fjordlandskab, opstået i et relativt beskyttet havmiljø med landhævning. Fjordens komplekse udviklingshistorie, styret af tektoniske bevægelser i undergrunden og med den senere udvikling af østersbanker giver området en særlig værdi. De fossile skalbanker har speciel interesse, idet de viser, at de hydrografiske forhold tidligere har været meget anderledes end i dag.

    Naturpark Mølleåen
    Naturpark Mølleåen er et istidlandskab, hvor det karaktergivende element er et netværk af tunneldale med åsrygge og langsøer. Landskabet mellem dalene tager ofte form af jævne plateauer med udbredte forekomster af grus.

    Det netformede tunneldalsystem, hvor dale forbinder hinanden i to forskellige hovedretninger, kendes ikke fra andre steder i Danmark. Det har dermed et stort forskningsmæssigt potentiale.

    I 2016 er Naturpark Mølleåen certificeret af Danske Naturparker/Friluftsrådet som Danmarks 10. naturpark. Certificeringen vedrører et område i Frederikssund, Allerød, Egedal og Furesø Kommuner, som vist på nedenstående kort. Området er ikke helt sammenfaldende med det geologiske interesseområde.

    Naturpark Mølleåen

    Strø Bjerge
    Strø Bjerge er en planås, der består af en række næsten sammenhængende bakker, der strækker sig mere end 8 km gennem terrænet. Åsen ligger i forlængelse af tunneldalsystemet i Farum Naturpark gennem Vildbjerg og dalen i Lystrup Skov. Den er dannet under det østjyske isfremstød i slutningen af sidste istid.

    Strø Bjerge har en stor landskabelig værdi og er som en lang og høj fritliggende bakkeryg et prægtigt skue, selv på stor afstand. Aflejringerne og strukturerne i åsen kunne, hvis de var let tilgængelige, yde vigtige bidrag til datering af de forskellige dannelser fra Weichsel Istiden i Nordøstsjælland.

    Roskilde Fjord – syd og vest
    Beskyttet havområde i et hævningsområde. Fjordens hovedretning er vinkelret på den dominerende vindretning, og der er generelt stor forskel på de øst- og vestvendte kyster.

    De udbredte plane, bølgeeroderede flader og i særlig grad de udbredte østersbanker fra stenalderhavets tid er værdifulde. Bankerne rangerer blandt verdens største østersbanker.

    Kyndby
    Sydvest for Kyndby findes et særegent landskab med en halv snes isolerede små kuppelformede bakker, de såkaldte hatformede bakker. De er oprindeligt aflejret i småsøer i randen af den afsmeltende is fra Hovedfremstødet i slutningen af sidste istid. Siden blev de dækket af moræneler fra de ungbaltiske gletsjere, som senere overskred området.

    Hatbakkerne er en særpræget og iøjnefaldende landskabstype. Deres oprindelse som isoverskredne israndsbakker giver området yderligere forsknings- og fortællemæssig værdi.

    Vejlemølle Ådal
    Markante senglaciale dale. Under havstigningerne i Stenalderen blev den ydre del af Vejlemølle Ådal overskyllet som en knap 5 km lang, snæver fjord. Sydøst for Skibby findes resterne af den lille Skibby Ås.

    Dalene er væsentlige landskabselementer til forståelse af Hornherreds geologiske udvikling i slutningen af sidse istid. En endelig forklaring på deres oprindelse udestår.

    Kignæs
    Enkeltlokaliteten af geologisk interesse, som er vist på kortet under bestemmelserne, er den ikke tilgroede del af kystklinten ved Kignæs, hvor det er muligt at se jordlagenes geologiske struktur.

    Hvad er værdierne sårbare overfor?
    Områder med geologiske interesser er især sårbare over for visuelle ændringer, som fjerner eller slører landskabets oprindelige former. Det drejer sig først og fremmest om ødelæggelse ved bortgravning, råstofindvinding eller terrænreguleringer og jorddeponering mv., som ændrer karakteristiske oprindelige landskabsformer. De geologisk værdifulde områder er også sårbare over for dominerende eller forstyrrende bebyggelse og anlæg, tilplantning med skov o.l. naturlig tilgroning med krat og træer samt dræning, der ændrer jordlagsstrukturen. 

    Hvordan tages hensyn til værdierne?
    Tilladelser til ændringer af tilstanden eller arealanvendelsen inden for de udpegede geologiske beskyttelsesområder kan gives under hensyntagen til de særlige og karakteristiske geologiske landskabstræk, terrænforhold og udsigtsforhold og under forudsætning af, at nye bygninger, anlæg mv. placeres og udformes under hensyntagen til de geologiske værdier.

    Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares og de nationale geologiske interesseområder må ikke forringes ved at de sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske anlæg, skovbeplantning eller lignende.

    Kommuneplanens retningslinjer skal sikre, at der ved ønsker om bebyggelse, anlæg og ændret anvendelse inden for beskyttelsesområder sker en konkret vurdering af særligt værdifulde helheder og elementer, herunder omgivelserne, hvorfra de kan opleves eller blive påvirket. Det skal vurderes, om den planlagte ændring er uforenelig med de særlige værdier, eller om den pågældende bebyggelse, anlægget og andet eventuelt kan gennemføres, hvis der tages særlige hensyn ved placering og udformning med videre. Endelig skal offentlighedens muligheder for at opleve og få adgang til værdierne vurderes, hvor det er aktuelt.

    Kommuneplanens krav om en konkret vurdering i forbindelse med ændringer af tilstanden inden for beskyttelsesområder tilsidesætter ikke allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan, der for eksempel muliggør bestemte anlæg. Kun hvis ændringen går ud over fredningens eller lokalplanens rammer, skal der i disse tilfælde foretages en kommuneplanmæssig vurdering i forhold til beskyttelsesinteresserne.

    Ændringer af tilstanden og arealanvendelsen inden for beskyttelsesområder kan endvidere gennemføres, når der er tale om ”væsentlige samfundsmæssige hensyn”. Det vil sige, når byggeri og anlæg, som ikke er nødvendigt for landbrug, skovbrug og fiskeri, er nødvendigt ud fra almene interesser. Med ”samfundsmæssige hensyn” forstås således ikke kun større samfundsmæssigt nødvendige anlæg såsom trafik- og forsyningsanlæg, men også andre offentlige og private anlæg, som kommunen som sektormyndighed for naturbeskyttelse vurderer planlægningsmæssigt velbegrundede. Ved ændringer begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn skal der ske en vurdering af, hvordan nye bygninger, anlæg med videre, hensigtsmæssigt kan placeres og udformes under hensyntagen til landskabs-, natur- og kulturværdierne i det konkrete beskyttelsesområde.

    Grundlag

    Bestemmelsernes lovgrundlag

    Kommuneplanen skal ifølge Planlovens § 11a indeholde bestemmelser til sikring af geologiske bevaringsværdier.

    Hvem gør hvad?

    Kommunen har ifølge Planloven ansvar for at sikre det åbne lands bevaringsværdier, for eksempel bebyggelse, landskabstræk og natur, gennem sin kommune- og lokalplanlægning samt landzoneadministration.

    Udpegningsgrundlag
    Retningslinjerne og de tilhørende arealudpegninger for de geologiske værdier i det åbne land er overført fra Frederikssund Kommuneplan 2013 – 2025. De nationale geologiske interesseområder er opdateret i henhold til Miljøministeriets udpegning.

    Hvor arealudpegningerne omfatter byområdet (nuværende eller fremtidig byzone) eller sommerhusområder er beskyttelsesområderne ikke bindende.

    Baggrundsmateriale

    ”MiljøGIS”, Miljøministeriet

    ”Nationale Geologiske Interesseområder” (Fredningsstyrelsen; 1984)

    ”Geologisk set” (Skov- og Naturstyrelsen - kun delvis færdig i Hovedstadsregionen)

    BeskytGIS Database: Database for hovedstadsregionen af særlige bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser inden for de udpegede beskyttelsesområder. I databasen er beskyttelsesområderne afgrænset og opdelt digitalt i underområder, som hver har tilknyttet en beskrivelse af underområdets særlige karakter, værdi og sårbarhed. Konkretiseringen er foretaget for hver af interesserne: landskab, geologi, kulturhistorie og biologi.