Skovrejsning


Bestemmelser

  1. De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov.

  2. Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes skov.

  3. Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov.

  4. Arealudpegninger og bestemmelser for skovrejsning gælder ikke for byområdet (nuværende eller fremtidig byzone) og sommerhusområder.

Redegørelse

Skovrejsningsområder

Udpegningerne af skovrejsningsområderne er inddelt i tre områdetyper:

  • Skovrejsningsområ­der (positivområderne)
  • Områder hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne).
  • Områder hvor skovrejsning er mulig (neutralområderne)

Udpegningen af skovrejsningsområder er sket med henblik på at beskytte grund- og drik­kevandsressourcer, forbedre forholdene for dyre- og plantelivet, herunder fremme deres spredningsmuligheder og øge mulighederne for friluftsoplevelser omkring byerne.

I de områder, hvor skovrejsning er uønsket, er baggrunden for at udpege arealerne, at sikre kirkernes omgivelser samt værdifulde kulturmiljøer, landskaber og udsigter, rekreative kvaliteter samt områder, hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder og områ­der, hvor hensynet til geologiske interesser er uforenelige med skovrejsning. Der er også ta­get hensyn til dyrkningsjorde af høj kvalitet og områder, hvor der for eksempel skal ske byudvikling. Endelig skal vindmølleområder samt en zone omkring disse friholdes for skovtilplantning af hensyn til optimal udnyttelse af vindenergien.  
I områder, hvor skovrejsning er uønsket, må der ikke plantes skov på landbrugsejendomme.

Uanset at et område er udpeget til skovrejsningsområde, gælder det, at Naturbeskyttel­seslovens bestemmelser om beskyttelse af naturområder og fortidsminder med mere samt eventuelle fredninger skal overholdes. Mange arkæologiske levn under pløjelaget er sårbare over for dybdepløjning, grubning og tilplantning. Tilplantningsplanerne bør derfor fremsendes til det lokale museum, der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster. Der er afsat midler hertil via Museumsloven.

Tilskud

Der ydes tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjorde i henhold til Skovloven. Det er en betingelse for tilskud, at skovarealet pålægges fredskovpligt.

Der gives størst tilskud til plantning af løvskov inden for skovrejsningsområder. Plantning af nåleskov giver et mindre tilskud og plantning i neutralområder giver ligeledes et mindre tilskud. Det er frivilligt, om man vil plante skov, og om man vil benytte muligheden for at få offentligt tilskud. Udover tilskud til plantning kan der ydes tilskud til særlig pleje, hegning og forundersøgelser.

En ny skov skal som hovedregel være på minimum 5 ha bevokset areal, men bør helst være større for at sikre en rentabel træproduktion. I særlige tilfælde kan der dog ydes tilskud til skove på 2-5 ha. De nærmere regler for støtte til rejsning af ny skov kan findes på Miljømini­steriets hjemmeside.

Nationalt skovprogram 2002

Regeringen udsendte i 2018 en ny udgave af ”Danmarks nationale skovprogram”, som indeholder to langsigtede mål:

  1. en målsætning om, at skovarealet i Danmark skal dække 20-25% af Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede
  2. en målsætning om, at mindst 10 % af Danmarks samlede skovareal har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål frem mod 2040.

Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord. Der plantes hovedsageligt løvskove med danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. I mange skov­rejsningsprojekter genoprettes småbiotoper som vandhuller og græsningsarealer, og der bliver lagt vægt på den landskabelige indpasning, for eksempel understregning af terrænet, flotte udsigter mv.

Grundlag

Bestemmelsernes lovgrundlag

Kommuneplanen skal blandt andet ifølge Planlovens § 11a indeholde retningslinjer for skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket.

Hvem gør hvad?

Kommunen har efter Planloven ansvaret for at udpege områder, som ønskes tilplantet med skov på grundlag af en afvejning i forhold til de øvrige areal- og miljøinteresser og rekreative hensyn i det åbne land. Tilsvarende har kommunen ansvaret for at udpege områder, hvor tilplantning med skov er uønsket af landskabelige, kulturhistoriske eller andre grunde. Kom­munen kan undtagelsesvist meddele dispensation til skovrejsning på arealer, hvor skovrejs­ning er uønsket.

Naturstyrelsen tildeler tilskud til skovrejsning.

Ifølge VVM-reglerne skal skovrejsningsprojekter screenes, hvis de kan få væsentlige indvirkninger på miljøet. 

Ved skovrejsningsprojekter langs Stats- og kommuneveje skal det undersøges, om projektet berører eventuelle vejbyggelinjer jf. Vejlovens § 34. Såfremt der ønskes skovrejsning inden for et byggelinjepålagt areal, skal den respektive vejmyndighed, dvs. Vejdirektoratet eller kom­munen, høres herom.

Udpegningsgrundlag

Kommuneplanens skovrejsningsområder er tilpasset efter planlagt og stedfunden by- og infrastrukturudvikling. 

Baggrundsmateriale

Samarbejdsaftale om skovrejsning ved Slangerup (Skov & Naturstyrelsen, HOFOR – Hovedstadsområdet ­Forsyningsselskab (daværende Københavns Energi), Slangerup Kommune; 2003)

Samarbejdsaftalen om skovrejsning mellem Slangerup Vandsamarbejde, Skov- og Naturstyrelsen og Frederikssund Kommune af den 14. april 2009