Klimatilpasning

Se kort for bluespot, kloak- og vandløbsoversvømmelse

Bestemmelser

Ved lokalplanlægning skal der ved disponering af lokalplanområdets areal tages hensyn til vandets strømningsveje, oversvømmelse fra kloakker, oversvømmelsesrisici fra skybrud, havvandsstigninger, vandløb og stigning i grundvandsspejl samt risiko for erosion. Ved lokalplanlægning for arealer, hvor der er risiko for oversvømmelse fra skybrud, havvandsstigninger og vandløb, som vist på kortene, skal det vurderes, om der skal stilles særlige krav i lavtliggende arealer og i strømningsveje, eksempelvis til bygningers sokkelkote, mulighed for kælder, friholdelse for bebyggelse eller reservation af arealer til opstuvning af vand fra skybrud. Ved lokalplanlægning for arealer, hvor der er risiko for erosion som vist på kortet, skal det vurderes, om der skal stilles særlige krav til forebyggelse af erosion. I et udpeget område, som kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion og hvor der lokalplanlægges, skal der som udgangspunkt optages bestemmelser i lokalplanen om sikring af afværgeforanstaltninger og der skal tages stilling til, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres før ibrugtagning af det, som skal sikres mod oversvømmelse.
I forbindelse med lokalplanlægning skal der sikres plads til nødvendige anlæg til forsinkelse, rensning og afledning af overfladevand. For eksempel rense- og forsinkelsesbassiner, kunstige søer, regnbede, grønne områder, kanaler, grøfter og trug. Løsninger for overfladevand, som ikke er forurenet, skal som udgangspunkt indgå som gevinst for landskabet/byen.
Ved lokalplanlægning for rekreative arealer, grønne områder, sportspladser, veje og parkeringsarealer skal behov og muligheder for synergi med arealer til vandopstuvning overvejes.
Ved lokalplanlægning for nye større vejanlæg skal det overvejes, om vejene med fordel kan dimensioneres, så de kan håndtere fremtidens skybrud og evt. overfladevand fra omkringliggende arealer.

Redegørelse

Der skal sikres en hensigtsmæssig klimatilpasning i forbindelse med lokalplanlægning. Forebyggelsen af klimaproblemer kan foretages relativt konsekvent ved planlægning for nyudlæg af byudviklingsområder mv., mens der ved lokalplanlægning i eksisterende byområder, sommerhusområder mv. ofte må tages udgangspunkt i eksisterende uhensigtsmæssige terrænforhold, hvorved løsningerne kan blive mindre ideelle. Afhængigt af forholdene i det konkrete område kan det være berettiget, at stille krav om etablering af foranstaltninger som betingelse for ibrugtagning. I nogle tilfælde vil bestemmelser vedr. oversvømmelse indgå i f.eks. lokalplanens bestemmelser om koteforhold, forbud mod kældre eller lignende og ikke umiddelbart være synlige som bestemmelser om forebyggelse af oversvømmelse. I andre tilfælde, hvor lokalplaner vedrører en mindre del af et område, hvor det er relevant at løse problemet ved kollektive anlæg evt. udenfor lokalplanområdet eller hvor et krav om foranstaltninger ikke er proportionalt, vil der evt. ikke være grundlag for at stille krav i lokalplanens bestemmelser. I sådanne tilfælde bør der i lokalplanen redegøres for overvejelserne om sikring mod oversvømmelse.

Frederikssund Byråd vedtog i oktober 2014 Kommuneplantillæg nr. 007: Klimatilpasningsplan, som udpeger fokusområder i kommunen og prioriterer indsatsen i fokusområderne. Frederikssund Kommune har endvidere vedtaget en handleplan til klimatilpasningsplanen og en beredskabsplan, som omfatter en indsatsplan for forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord. Klimatilpasningsplanen danner udgangspunktet for den efterfølgende kommuneplanlægning vedr. klimatilpasning og herunder dette tema i Kommuneplan 21.

Områder, som er udsatte for oversvømmelser fra skybrud, havvandsstigninger, vandløb samt risiko for erosion er vist på kortene ovenfor. Kortene er baseret på forenklede modelberegninger og kan alene anvendes som screening af, om der kan være et problem i et givet område, som bør håndteres i lokal- og sektorplanlægningen. Kortene over risiko for oversvømmelser fra kloakker er erfaringsbaserede og fremstillet i forbindelse med Klimatilpasningsplanen fra 2014. Der arbejdes i spildevandsforsyningen på at opstille modeller, der bedre kan forudsige oversvømmelser fra kloakker i forskellige vejrsituationer og vise, hvor der skal sættes ind for at forebygge. Kortet kan således vise en risiko, der ikke findes i virkeligheden. Eksempelvis kan kloakering og lokale klimatilpasnings- og kystbeskyttelsesanlæg, fx bassiner, dræn, pumper og diger betyde, at faren for oversvømmelse er håndteret. Kortlægningen af oversvømmelsestruede områder i forbindelse med skybrud (bluespot) er ligeledes usikker, idet selv små terrænspring, som ikke afspejles i kortlægningen, kan have stor betydning for, hvor vandet søger hen. På kortene er desuden vist hændelser for væsentligt sjældnere regnskyl, end der er pligt til at tage højde for i planlægningen. Kortet for havvandsstigninger viser en hændelse, som i dag er meget ekstrem og ikke altid hensigtsmæssig at imødegå i eksisterende byområder, men relevant ved nye byudlæg. Kortet for oversvømmelser fra åer viser en 20-årshændelse. Det kort, der er stillet til rådighed fra staten er desværre meget unøjagtigt (store pixels) og selv 20-årshændelsen indikerer risici i områder, som ikke er i fare for oversvømmelse - heller ikke ved langt sjældnere hændelser. Risikoen for stigende grundvand er endnu ikke kortlagt i en form, som danner et egnet grundlag for kommuneplanlægning, men i det omfang der kan skaffes pålidelige oplysninger om denne risiko, bør der også tages højde for den i lokalplanlægningen. Vedrørende strømningsveje vurderes det, at der vil være store afvigelser mellem de teoretisk beregnede og de faktiske strømningsveje. Derfor indgår disse ikke i kortet.

Det er således nødvendigt at indhente yderligere oplysninger om de faktiske forhold i et lokalplanområde før der tages stilling til de potentielle risici, som kortene viser. Der er ikke med kommuneplanlægningen taget stilling til, om der skal sikres mod en 5, 10, 20 50 eller måske en 100 års hændelse for de forskellige risici. Der tages stilling til sikringsniveauer i forbindelse med konkrete projekter ved lokal- og spildevandsplanlægningen ud fra lokalområdets trusler og mulighederne for at afværge. Kortlægningen er som ovenfor nævnt kun anvendelig til en indledende påpegning af, om der er problemer at tage stilling til i et givet område.

Tilpasning til voldsommere skybrud og stigende grundvand

Skybrud og kraftigere regn vil give mere vand i kloakken og mere vand på terræn og i vandløb, og dermed flere problemer med oversvømmelser. Stigende grundvand vil reducere muligheden for nedsivning og kan sammen med skybrud øge risiko for oversvømmelse i lavtliggende områder.

Ved lokalplanlægning skal det konkret vurderes, i hvilket omfang, lokalplanen skal medvirke til, at planområdet tilpasses til skybrud og stigende grundvand. Ved planlægning i eksisterende byområder og sommerhusområder mv. vil mulighederne for f.eks. at hæve bebyggelse ofte være begrænset af hensynet til omkringliggende bebyggelser. Ved planlægning i nye byområder er der bedre muligheder for at tage højde for vandets strømningsveje og oversvømmelsesrisici, sådan at skader på boliger og andre tilsvarende værdier forebygges eller risikoen reduceres til et niveau, som vurderes acceptabelt. Skybrudssikring sker blandt andet ved at sikre at det vand, som regnvandssystemet ikke kan nedsive eller bortlede under skybrud, kan tilbageholdes på eller strømme til arealer, som ikke er bebyggede.

Anlæg til forsinkelse, rensning og afledning skal overholde retningslinjerne i Frederikssund Kommunes spildevandsplan og dette skal dokumenteres i forbindelse med de nødvendige tilladelser. Ved planlægning af bebyggelser på nye byarealer skal man være opmærksom på, at håndtering af regnvand kan være meget arealkrævende, hvis der ikke er gode muligheder for at nedsive. Håndtering af en 5 års hændelse f.eks. for at leve op til et minimumskrav i spildevandsplanen kan meget vel lægge beslag på 10-15% af projektarealet, og sikring til sjældnere hændelser kan kræve endnu mere areal. Krav til vandhåndteringen er således ikke noget, der kan løses til sidst i planlægningen af en bebyggelse. Det skal afklares tidligt, så der ikke bruges kræfter på at udforme spændende bebyggelsesplaner, som ikke hænger sammen, når der senere også skal tages højde for vandhåndteringen.

Løsninger til håndtering af overfladevand skal som udgangspunkt tilføre bebyggelser rekreative kvaliteter f.eks. ved at bassiner udformes som naturlige regnvandssøer eller som synlige rekreative byrumselementer.

En række arealer indeholder et potentiale til at afbøde virkninger af oversvømmelser. Det gælder f.eks. rekreative arealer. Her skal det i lokalplanlægningen overvejes, om arealerne kan gives en dobbeltfunktion, således at det ud over sin primære funktion også kan opstuve vand fra skybrud indtil afløbssystemerne kan aftage vandet.

Tilpasning til havvandsstigning

Ved lokalplanlægning for eksisterende byområder mv. i kystnære arealer, som ligger under kote 3, skal det vurderes, om der skal stilles særlige krav f.eks. forbud mod kældre, mindstekrav til sokkelhøjden eller etablering af hævede arealer, som kan virke som dige for bebyggelsen og forebygge skader ved fremtidige oversvømmelser. Der inddrages ikke nye arealer til byudvikling i så lavtliggende kystområder. Planlægningsmæssige krav til oversvømmelsessikring i eksisterende byområder mv. skal tage hensyn til evt. omkringliggende bebyggelse og kan derfor ofte ikke give fuld sikkerhed, men dog give forbedringer af sikkerheden eller nedsætte tab ved oversvømmelse (f.eks. forbud mod kældre). Krav om minimumskoter kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssige som en reduktion af oversvømmelsesfaren uanset at det ikke medfører, at ejendomme kan friholdes for at være med i en samlet digeløsning for et større område. Det bør dog samtidig overvejes om minimumskoter medfører uacceptabel risiko for oversvømmelse ved skybrud for andre ejendomme i området. For mange eksisterende byområder er det kun realistisk at opnå en egentlig sikring mod havvandsstigning ved samlede kystsikringsanlæg for et større område i form af diger eller lignede.

Grundejere arbejder flere steder i kommunen med digeprojekter til beskyttelse af et lokalområde. Frederikssund Kommune har i en række tilfælde besluttet at overtage faciliteringen af digeprojekterne, der drives som kommunale fællesprojekter i samarbejde med grundejerne.

Grundlag

Bestemmelsernes lovgrundlag

Kommuneplanen skal ifølge Planlovens § 11a stk. 1, nr. 18 indeholde bestemmelser om udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion.

Baggrundsmateriale

Kommuneplantillæg nr. 007: Klimatilpasningsplan, oktober 2014.

Handleplan til klimatilpasningsplan, oktober 2014.

Indsatsplan. Forhøjet vandstand i Roskilde Fjord og Isefjord, oktober 2015.

Klimastrategi, december 2019.

Klimahandleplan 2020-2024, august 2021.