Byudviklingsstrategi

Fjordlandskommunens udvikling

Frederikssund Kommune er en bæredygtig og udviklingsorienteret kommune i et enestående fjordlandskab med store skove der gør kommunen til en af de mest naturskønne dele af Hovedstadsregionen. Vi har levende byer og lokalsamfund, unikke lokale fællesskaber, vi støtter vores ildsjæle og har et stærkt foreningsliv og gode skoler med fokus på trivsel og læring. Og samtidig har vi gode forbindelser til Danmarks største arbejdsmarked – Hovedstadsregionen.

Kommunen rummer en meget bred vifte af boligtyper og boligområder. Her er mulighed for at bo i et større bycenter, i et lille lokalsamfund eller på landet og der er boliger til den store pladskrævende familie og til dem, der ønsker at bo småt og her er plads til nye boformer – store og små bofællesskaber, økosamfund, seniorkollektiver mv.

Den røde tråd i udviklingen af vores byer er, at de udover at være gode rammer for hverdagslivet skal fremme fællesskaber, så byerne giver de bedst mulige betingelser for borgernes sociale liv. Kommunen fremmer det gode liv i byerne ved at arbejde for, at hverdagens aktiviteter bliver udgangspunkt for møder indenfor og mellem generationerne. Handel, uddannelse, kultur og idræt skal lokaliseres, så det understøtter det sociale liv i byerne. Samtidig skal byerne give adgang til bynær natur og give gode muligheder for at borgerne kan bruge de naturskønne omgivelser i hele kommunen. Naturen udgør fundamentet i kommunens identitet og tiltrækningskraft. Den inviterer til bevægelse i hverdagen, gør kommunen attraktiv for byudvikling og er samtidig en vigtig basis for kommunens turismeudvikling. Vores fjorde er værdifulde, både som natur og til rekreativ udfoldelse. I kombination med vores grønne natur har Frederikssund Kommune helt særlige kvaliteter. Det ønskes understøttet ved at skabe flere kystnære muligheder for ophold og styrke kommunens rekreative stier, så adgangen til både det blå og det grønne styrkes.

Nærheden til kysterne betyder også at kommunen har et særligt ansvar for at tage hensyn til kystlandskabet i sin planlægning. En stor del af kommunen er omfattet af den såkaldte kystnærhedszone, som omfatter de første 3 km af landområderne målt fra kysten. I denne zone må der kun inddrages arealer i byzone, hvis der er en særlig grund til, at byudviklingen skal ske kystnært eller hvis de udlægges i et landsplandirektiv af Erhvervsministeren.

Nærheden til fjorden giver desværre også udfordringer i forbindelse med havvandsstigninger og stormflodshændelser. Kommunen understøtter derfor de lokale, private digelag og arbejder med en løsning for Frederikssund midtby.

Frederikssund Kommune har i forbindelse med budget 21 lagt en langsigtet investeringsplan med et 10-årigt sigte. Budgettet og den langsigtede investeringsplan danner en vigtig ramme for kommuneplan 21.

Centerbyerne

Bycentrene i Frederikssund Kommune har forskellige størrelser, hver deres historie og hver deres forskellige funktioner og derfor også hver deres forudsætninger for at skabe rammerne om det gode liv. Det gælder imidlertid uanset størrelse og forudsætninger, at Byrådet ønsker at skabe vækst i alle centerbyerne og sikre, at de fortsat er levende byer, som hver med deres styrker fremmer fællesskaber og udnytter den attraktive beliggenhed i de naturskønne omgivelser. Alle centerbyer har og skal have egen skole og idrætsfaciliteter. Dette er en vigtig parameter for kommunens sammenhængskraft.

Bycentrenes befolkning 1. jan. 2020
Frederikssund	18.817
Slangerup	6.808
Jægerspris	4.057
Skibby	3.126

Alle 4 bycentre har gode boligvækstmuligheder på nye byudviklingsområder – for Frederikssunds vedkommende ligger boligvækstmulighederne dog i Vinge og dermed i det regionale center, men ikke i selve Frederikssund.

En udvikling af centerbyerne i henhold til den enkelte bys potentiale og strukturelle forudsætning medvirker til, at kommunens større byer udvikles hensigtsmæssigt og i en retning, hvor byerne komplementerer hinanden. Det vil sige, at centerbyerne skal udvikles, så de fortsat udgør et samlende bycentrum i lokalområdet, inden for de rammer den enkelte by har for udvikling. Frederikssund kommunes regionale bycenter skal udvikles, så det fortsat kan tilbyde et stærkt bycentrum i kommunen og regionen. Tilsammen bidrager centerbyerne til et stærkt bytilbud i Frederikssund kommune. Med denne tilgang styrkes kommunens sammenhængskraft og potentiale for yderligere vækst.

Det regionale center

Frederikssund, Græse Bakkeby og Vinge er kommunens regionale center. Her er kommunens største byområde med koncentration af arbejdspladser, specialbutikker, uddannelsessteder, kulturtilbud og servicefunktioner. Frederikssund Græse Bakkeby og Vinge indgår i den såkaldte ”fingerby”, som rummer de byområder, hvor det på statsligt niveau ønskes, at hovedstadsområdets vækst koncentreres. Med hovedstadens vækst koncentreret i fingerbyen kan åbne landområder omkring fingerbyen friholdes for bebyggelse, så bybefolkningen får nær adgang til at komme ud af byerne i åbent land. Samtidig sikres at hovedparten af bosætningen sker der, hvor den bedst kan betjenes med kollektiv transport, motorveje mv. Status som del af fingerbyen giver kommunens regionale center gode vilkår for udvikling.

Det regionale center skal udnytte sit særlige potentiale og fastholde og udbygge sin position i konkurrencen med hovedstadsområdets større byer om, at tiltrække vækst og fremtidsmuligheder indenfor handel, erhverv, uddannelse, kultur, bosætning mv. Det regionale center betjener hele kommunen, men rækker også ud til et opland, som går ud over kommunegrænsen. Det regionale center dækker et stort område og det er vigtigt for centerets udvikling, at de forskellige bydele bindes godt sammen trafikalt med sikre veje og stier og med kollektiv trafik.

Frederikssund

For at skabe den stærkest mulige udvikling i Frederikssund skal handel, kultur, turisme og byliv i øvrigt primært koncentreres i bymidten, hvor funktionerne understøtter hinanden og skaber den levende og dynamiske by og tiltrækker mennesker fra hele kommunen og udefra.

På trods af den nære beliggenhed til hovedstaden og den hårde konkurrence herfra og fra Hillerød og Roskilde, som begge er væsentligt større end Frederikssund, ligger salget af udvalgsvarer i Frederikssund Kommune tæt på borgernes forbrug. Det attraktive købstadsmiljø i bymidten er med til at understøtte bylivet og skal beskyttes. Det er handelsmiljøet i Frederikssund By og især bymidten, som sikrer, at kommunen kan fastholde udvalgsvarehandlen i kommunen. Frederikssund By står alene for omkring 90% af udvalgsvarehandlen i kommunen. Det er en vigtig prioritet, at bymidtens handel fastholdes og om muligt styrkes og at trafikplanlægning, detailhandelsplanlægning og den øvrige planlægning for bymidten tænkes sammen og understøtter en by, hvor der både er fremkommelighed for kunder i bil og fredelige, attraktive handelsstrøg med god tilgængelighed for gående og cyklister og passagerer med kollektiv transport. I byer af Frederikssunds størrelse er det vigtigt med en god blanding af dagligvarebutikker, som spiller en vigtig rolle ved at skabe en stor del kundestrømmene og udvalgsvarebutikker, som nyder godt af kundestrømmene til dagligvarebutikkerne og som sørger for et bredt vareudbud, som er tiltrækkende for kunderne og dermed konkurrencedygtigt overfor andre byer. Også privat service - frisører, restauranter, fitness, biografer mv. og offentlig service - er vigtige dele af den attraktive og levende bymidte. Som ovenfor nævnt, er det samtidig vigtigt, at sikre at byens trafikløsninger udbygges og forbedres i takt med byudviklingen. Det kan være relevant at gennemføre en opdatering af trafikplanlægning, detailhandelsplanlægning og øvrig planlægning i bymidten, hvor et nyt maritimt center på Kalvøen tænkes med ind hurtigst muligt i planperioden, så Frederikssund fortsat udnytter sine muligheder i konkurrencen med de øvrige byer i Hovedstadsområdet. Igangsætning og nærmere omfang af planlægningen besluttes i Byrådet.

Der er også væsentlige byfunktioner, som skaber socialt liv uden for bymidten. Som et par vigtige eksempler kan nævnes ungdomsuddannelsesmulighederne i campus, som skal fastholdes og styrkes i et samarbejde mellem Campus Frederikssund, Frederikssund Kommune og det lokale erhvervsliv og idrætsbyen, som videreudvikles og skaber attraktive rammer for aktive borgere.

Frederikssund By har stort set ikke boligvækstmuligheder på nye byarealer, men har til gengæld meget store boligvækstmuligheder indenfor eksisterende byarealer. I 2019 skete halvdelen af kommunens boligtilvækst i Frederikssund og den anden halvdel i alle andre områder i kommunen tilsammen. I Frederikssund By er der de senere år sket en omfattende omdannelse af ældre blandede kvarterer til nye boligkvarterer med etagebyggeri i området ved Falkenborgvej og Kocksvej og ved Lærkevej. I de kommende år vil også et større område ved Kirkegade (det tidligere Fioma) samt en række mindre områder bliver omdannet. Der er fortsat et stort potentiale, så omdannelsen kan fortsætte i de kommende år og sikre befolkningsvækst i byen selv uden, at der udlægges nye byudviklingsområder.

Der kan evt. i kommende planlægning arbejdes med inddragelse af nye byarealer til boligvækst i Frederikssund. Det kan f.eks. være relevant at overveje en tættere kobling af Frederikssund og Vinge på længere sigt.

Frederikssund By har begrænsede arealer til erhvervsudvikling i erhvervsområdet Pedersholm, men der er til gengæld store muligheder for erhvervsudvikling i den nordlige del af Vinge, som grænser op til Pedersholm.

Frederikssund By ligger naturskønt ved fjord, ådale og skove. Nærheden til fjorden giver gode muligheder for lystsejlere, kajakroere og lystfiskere mm. og der er badestrand ved Marbæk Strandpark i den sydlige del af byen. Frederikssund By skal udnytte nærheden til fjorden fuldt ud og det skal byplanlægningen medvirke til. Der etableres et Kultur- og Havnebad som vil styrke forbindelsen mellem bymidten og havnen. Der skal desuden etableres et maritimt center for lystbådesejlere og andre med aktiviteter på fjorden, samt for borgere fra nær og fjern. Der udarbejdes en plan for Frederikssund Lystbådehavn og det tilstødende område, svarende til det areal, der ikke er dækket af strandbeskyttelseslinjen og afgrænses op mod Frederikssundhallen ved træningspavillonen og skaterbanen. Planen skal tilvejebringe løsninger for optimale adgangsforhold, herunder vejføring, bådoplag og fremtidig bygningsplacering. Desuden skal planen forholde sig til udvikling af områdets potentialer, både på land og i selve havnen. Planen skal samtidig belyse fremtidige forhold til lystbådehavnens naboer. I sammenhæng med planen for Frederikssund Lystbådehavn udarbejdes ligeledes et konkret projekt for etablering af det maritime center. Processen frem mod et konkret anlægsprojekt skal inddrage havnens interessenter fra den tidligere proces om maritimt center. Ligeledes skal mulighederne for et tættere samarbejde med Marbæk havn undersøges. I forbindelse med planlægningen skal der bl.a. arbejdes for, at der i fremtiden bliver bedre udsyn til fjorden ved lystbådehavnene ved Kalvøen. I forbindelse med det igangsatte arbejde med kystsikring af Frederikssund Midtby vil Byrådet lægge vægt på, at kystsikringen skal udformes, så den tilfører byen nye kvaliteter og ikke kun beskytter byen.

En række bynære, grønne områder i byen betyder, at der aldrig er langt til nærrekreative områder. Græse Ådal rummer både plads til fritidsaktiviteter som f.eks. svæveflyveklubben, muligheder for at komme ud i det grønne på gå- og løbeture på stisystemet og mere vild natur. Sillebro Ådal er rummer rekreative stier, enge og søer, primitive overnatningsfaciliteter, og sikrer samtidig at vand fra kraftige regnskyl holdes tilbage, så de ikke oversvømmer bymidten. Langs kysten fra engene ved Græse Bakkeby via Klinten og Kalvøen og til Marbæk Strandpark går endnu et grønt strøg, som skal styrkes med en sti tæt på fjorden fra Kronprins Frederiks Bro og sydpå ned til Havnen. Også øst for byen er der sikret en grøn forbindelse fra Græse Å forbi Grønlien Skov til Sillebro Ådal og videre til Vinge. I den videre byudvikling skal disse vigtige grønne træk i byen fastholdes og der skal sikres tilgængelighed til dem fra såvel gamle som nye byområder.

Vinge

Vinge er kommunens store vækstområde, hvor der bygges en helt ny bæredygtig by omkring grønne områder – Det grønne Hjerte. Byudviklingen er startet med etableringen af Deltakvarteret, men får for alvor fart nu, hvor der i sammenhæng med etableringen af Fjordforbindelsen er bygget et tilslutningsanlæg til Vinge og hvor den nye S-togsstation og nye veje er etableret. Byen bliver således klar til den kommende større udbygning, som er på vej med godt 200 boliger umiddelbart syd for stationen, Slots- og Kulturstyrelsens Fællesmagasin og yderligere 75-100 boliger syd for fællesmagasinet. I løbet af 2021 udarbejdes en revideret udviklingsplan, der præciserer visionerne og udviklingstakten i Vinge. Samtidig ventes planlægningen for de centrale dele af Vinge fastsat i en rammelokalplan, så beboere og investorer kommer til at kende de store træk i bymidtens udformning og herunder konkretiseringen af det grønne hjerte. Byrådet har stort fokus på, at udnytte investeringerne i Vinge og prioriterer, at de allerede besluttede projekter i Vinge følges op af yderligere udvikling af de centrale byområder i Vinge i de nærmeste år.

Vinge ligger i tæt forbindelse med naturen. Mod vest bliver der forbindelser under motorvejen til Lille Rørbækfredningen, den grønne kile og Marbæk Strandpark og længere nordpå bliver der også forbindelse til Sillebro Ådal. Hele den østlige side af Vinge er derudover udlagt til grøn kile, hvilket betyder, at der ikke må ske byudvikling. I forbindelse med udviklingen af Vinge kan der etableres forbindelser også i denne side af byen til attraktive naturområder som Skenkelsø og en række naturbeskyttede enge, moser og søer.

Der er et stort potentiale for erhvervsudvikling i den nordlige del af Vinge, som Byrådet ønsker at realisere over de kommende år. Der er nu fastlagt en fremtidig vejstruktur, som er tilpasset Frederikssundmotorvejens tilslutningsanlæg. Med klarhed over, hvilke arealer der er behov for at reservere til fremtidige veje i området, er der nu åbnet for, at der kan sælges store erhvervsgrunde i den nordlige del af Vinge, og der er allerede en efterspørgsel.

Slangerup

I Slangerup er der to knudepunkter, som i særlig grad har betydning for byens liv og fællesskaber. Livet i bymidten med dagligvarehandel, busterminal, biograf og små butikker, cafeer mv. op ad Kongensgade skal gives de bedste muligheder for at fastholdes og udvikle sig. Det betyder blandt andet, at det ikke tillades dagligvarebutikker at etablere sig andre steder i byen end der, hvor de understøtter bymidten. Det andet knudepunkt udgøres af Slangerup Idræts- og Kulturcenter og skolerne med idrætsfaciliteter, fitness, cafe, mødelokaler til store arrangementer og skoler med teaterscene.

Slangerup ligger naturskønt med tæt kontakt fra de nordlige dele af byen til Lystrup Skov ad attraktive stier enten gennem Højagergård eller via Kirkeengen/Slotsmosen. I de sydlige dele af byen er der ligeledes attraktive forbindelser til Kratmølleskoven/Sirkelsengen og videre til Buresø mod sydøst og langs Græse Å eller via erhvervskvarteret i den vestlige del af byen til den kommende store statsskov syd og vest for byen. Alle byens boligområder har således en attraktiv beliggenhed tæt på bynær natur. I den videre byudvikling skal disse vigtige grønne træk i byen fastholdes og der skal sikres tilgængelighed til dem fra såvel gamle som nye byområder.

Slangerup har gode muligheder for boligvækst. Der er udlagt områder til byvækst både mod nord og syd i byen. Byvæksten i de kommende år skal ske på disse udlagte arealer. I planlægningen for de nye byområder skal der sikres gode forbindelser til naturen og til byens funktioner. Der har også været forespørgsler på muligheder for at omdanne erhvervsarealer tæt på bymidten til tætte boligbebyggelser. En sådan fortætning vil med den rigtige bebyggelsesplan kunne bidrage positivt til byen.

Slangerups nye erhvervsområde ved Raasigvang har vist sig attraktivt og er udbygget på relativt kort tid. Der er yderligere erhvervsudviklingsarealer udlagt helt mod vest i byen til de kommende års udvikling.

Jægerspris

I Jægerspris er der tre knudepunkter, som i særlig grad er afgørende for byens liv og fællesskaber - bymidten, hvor man mødes i byens større butikker, skole-, idræts- og kulturområdet og endelig turisme-, handels- og kulturområdet ved Rejsestalden, Slottet, isbutikkerne og Hovedgadens butikker.

Skole-, idræts- og kulturområdet er blevet styrket med samling af pædagogisk læringscenter og folkebiblioteket og udbygges videre med et aktivitetsbånd med nye sportsfaciliteter til f.eks. padeltennis, fitness, parkour og multibane, så hele familien kan dyrke forskellige interesser i forskellige fællesskaber - men på samme sted.

Detailhandlen i Jægerspris er også med til at danne mødesteder og skabe liv i byen. Eventuelle nye butikker skal derfor etableres sådan, at de understøtter enten bymidten eller turisme-, handels- og kulturområdet ved Hovedgaden.

Byen har en unik tilgængelighed til det store naturområde Nordskoven, men også til Færgelunden, til fjorden ved Kignæs Havn, til Vester Strand og et attraktivt og unikt kulturmiljø omkring Slottet. I den videre byudvikling skal disse vigtige grønne træk i byen fastholdes og der skal sikres tilgængelighed til dem fra såvel gamle som nye byområder.

Jægerspris har muligheder for vækst på allerede lokalplanlagte arealer bag bymidten og på kommuneplanlagte arealer i byens sydlige del. Endelig har kommunen ansøgt om et byudviklingsområde til boligudvikling på længere sigt. Byvæksten i de kommende år skal ske på disse arealer.

Jægerspris er også kendetegnet ved sit forhold til Forsvaret med kasernen og skydeterrænet nord for byen. Der har tidligere været tale om et godt og gensidigt givende forhold, men Forsvaret er i dag en afgørende hindring for byens udvikling. De statslige myndigheder tillader ikke planlægning for boliger og andre støjfølsomme anvendelser indenfor hovedparten af den eksisterende Jægerspris By - herunder i hele byens centrum. Jægerspris er ikke en erhvervsby, som kan udvikles med funktioner, der ikke er støjfølsomme. Den byudvikling, der er efterspørgsel efter, er boligudvikling. Resultatet er, at kommunen ikke har mulighed for at fremme den naturlige byudvikling, der skal til for at bevare Jægerspris som en levende by. Kommunen har naturligvis understreget disse problemer overfor de statslige myndigheder, men er i de senere år ikke blevet imødekommet. Byrådet vil tage situationen op med de statslige myndigheder indtil der findes en løsning, som både giver plads til byen og til Forsvaret.

I tilknytning til erhvervsområdet Hyllestedvejen syd for Jægerspris, hvor Jægerspris Kraftvarme ligger vil Byrådet se positivt på udbygning med solceller og solvarme. Den gældende kommuneplanbestemmelse om, der ikke må etableres nye boliger i erhvervsområdet opretholdes.

Skibby

I Skibby er der fire knudepunkter, som i særlig grad er afgørende for byens liv og fællesskaber.

Skibbys har et attraktivt handelsliv, som tiltrækker kunder fra et stort område. Butikkerne er samlet i Bymidten og understøtter dermed hinanden. Livet i bymidten og på Hovedgaden med dagligvarehandel, biograf og små butikker, cafeer mv. skal gives de bedste muligheder for at fastholdes og udvikle sig. For at understøtte og sikre koncentrationen af handel i dette område kan det på længere sigt evt. overvejes at indskrænke mulighederne for at etablere nye butikker i den sydlige del af Skibby, men der ændres ikke ved bymidteafgrænsningen i Kommuneplan 21.

De tre andre knudepunkter ligger ved Fjordlandskolen, hvor der arbejdes med tanker om udbygning til et ”Byens Hus” for alle generationer, ved Skibby Idrætshal og Klubhus, som har en lang række sportsfaciliteter og endelig kultur og fritidsområdet på Nyvej med ungdomsskole, ældreaktivitetssted, bibliotek, aftenskole mv.

Skibby har desuden et aktivt foreningsliv som er engageret i byens og oplandets udvikling.

Væksten i de kommende år skal ske på de udlagte byvækstarealer. Der er udlagt et større område i den østlige del af Skibby og byggeriet er i gang i den del af området, som ligger nærmest bymidten. I planlægningen skal det sikres at de nye boligkvarterer bliver attraktive med gode forbindelser til naturen og til byens funktioner, så attraktionen ved at bo i Skibby fastholdes og udbygges.

Den langsigtede byudvikling mod syd startes – under forudsætning af statslig godkendelse af kommunens ansøgning om et byudviklingsområde til boligudvikling på længere sigt – i den vestlige ende og vejforsyningen bygges op omkring den eksisterende Marbækvej, hvorved trafikken fra den sydlige del af byen kan ledes ud på Hovedgaden syd for Skibby Idrætshal og ikke behøver at belaste bymidten. På det tidspunkt, hvor arealerne evt. indarbejdes i kommuneplanen, skal der tages stilling til, hvordan der sikres adgang til vigtige byfunktioner og til bynær natur fra disse.

Skibby ligger naturskønt med tæt kontakt fra de nordlige dele af byen til Nordmandsmosen og den nye statsskov. I de sydlige dele af byen er der ligeledes attraktive forbindelser til Selsø Sø med Selsø Kirke og Slot og til fjorden.

Skibbys nye erhvervsområde i nord har god afstand til nærmeste boliger og kan dermed rumme et bredt spektrum af nye erhvervsvirksomheder. Byrådet har lagt vægt på, at arealet kan sælges til én stor virksomhed eller til mange små afhængigt af efterspørgslen. Derfor er arealet ikke lokalplanlagt. En del af området kan evt. bruges til udvidelse af den eksisterende genbrugsplads.

Infrastruktur

Frederikssund Kommune har gode forbindelser til Hovedstadsregionen og de bliver løbende udbygget. I 2019 er den nye motortrafikvej Fjordforbindelsen og tilslutningsanlægget ved Vinge taget i brug, i 2020 tages S-togsstationen i Vinge i brug og der indføres 10-minuttersdrift på S-toget og bus fra Skibby til Vinge via Fjordforbindelsen. Væsentlige dele af infrastrukturen er således på plads, men der mangler fortsat en motorvej i Frederikssundfingeren. Frederikssundfingeren er den eneste byfinger i hovedstadsområdet, som ikke er motorvejsbetjent. Med forventning om 32.000 biler i døgnet i 2030 er der både behov og god samfundsøkonomi i at få den etableret, og færdiggørelsen kan igangsættes hurtigt, da der allerede er vedtaget en anlægslov i Folketinget.

Byrådet har som en afgørende prioritet, at sikre den hurtigst mulige etablering af det sidste stykke af Frederikssundmotorvejen frem til Frederikssund og presser sammen med Egedal og Ballerup Kommuner på for at få anlægsarbejderne sat i gang. Byrådet har i forbindelse med Frederikssundmotorvejen også fokus på, at sikre en kobling mellem motorvejen og de kommunale veje, som sikrer, at trafikbelastningerne holdes på de veje, som er bedst egnede til det (veje med færrest mulige udkørsler, veje som skaber mindst mulig gene for skolebørns vej til skolen mv.).

Levende landsbyer

Landsbyerne i Frederikssund Kommune er bosted for godt 6.000 af Frederikssund Kommunes 45.000 indbyggere. Frederikssund Kommunes landsbyer er levende lokalsamfund med sammenhold og lokale ildsjæle. Befolkningstallet i landsbyerne er stabilt, også selvom der er åbnet for, at boliger i landsbyerne kan anvendes som ferieboliger. I mange andre landsdele ses udfordrede landsbyer, hvor der på én gang er fald i befolkningstallet og landsbyboerne er markant ældre end gennemsnittet for kommunen, men det er ikke tilfældet i Frederikssund Kommune. Nærheden til det storkøbenhavnske arbejdsmarked spiller formentlig en rolle i den sammenhæng.

Frederikssund Kommune ønsker at fastholde den enkelte landsbys særlige identitet og kvaliteter, samtidig med at landsbyerne skal kunne følge med tiden. 34 mindre byer i kommunen er registreret som landsbyer med defineret landsbyafgrænsning i kommuneplanen og er vist på ovenstående kort. Byzonelandsbyer er vist med gul ring, landzonelandsbyer med særlige bevaringsværdier - i kommuneplanen kaldet særlige landsbyer er vist med rød ring og øvrige landzonelandsbyer er vist med orange ring. 

Det økonomiske grundlag for privat og offentlig service og for offentlig transport er svagt i landsbyerne, så det er en del af livet i landsbyerne, at mange byfunktioner må opsøges i nærliggende større byer, og ofte i bil, men mange landsbyer har til gengæld et stærkt sammenhold omkring lokale samlingssteder og så ligger byerne ofte i smukke landskaber. På trods af placeringen midt i attraktive landskaber er adgangen til landskaber begrænset i nogle landsbyer, fordi der mangler bynære rekreative stier. Mange landsbyers attraktion kan styrkes ved at sikre bedre adgang til natur og landskaber omkring byerne og Byrådet vil se positivt på ønsker om trampestier eller evt. anlagte stier ved landsbyerne, hvis der kan indgås frivillige aftaler med lodsejere herom. I nogle af landsbyerne er der lokal dagligvarehandel, som nyder lokal opbakning og som Byrådet derfor også ønsker at tage hensyn til i udviklingen af kommunens detailhandelsplanlægning.

Byzonelandsbyer

Store Rørbæk, Jørlunde, Lyngerup, Gerlev, Skuldelev og Dalby er kommunens byzonelandsbyer. Der findes udlagte boligudviklingsmuligheder i flere byzonelandsbyer. Boligudviklingen skal imidlertid ske med stor hensyntagen i byzonelandsbyerne. Landsbymiljøerne bliver ikke nødvendigvis mere attraktive af, at der bygges parcelhuskvarterer eller rækkehuse i og omkring dem, men det skal på den anden side være muligt for landsbyerne at følge med tiden f.eks. ved at det sikres, at tidligere erhvervsejendomme og gårde ikke forfalder men kan omdannes til nye boliger – gerne med genanvendelse af tidligere gårde så landsbyens identitet og kvaliteter fastholdes eller hvis de oprindelige bygninger ikke kan genanvendes, så med byggeri, som passer ind i landsbymiljøerne.

Landzonelandsbyer

I mange landzonelandsbyer findes der gårde, hvorfra der ikke mere drives landbrug. Omdannelse af sådanne gårde til flere boliger så vidt muligt med genanvendelse af bygningerne vurderer Byrådet kan bidrage positivt til at landsbyerne kan følge med tiden samtidig med, at det støtter landsbyernes identitet og kvaliteter. Der kan være udfordringer i at få accept fra de statslige myndigheder af denne type landsbyudvikling i landzonelandsbyer, men Byrådet ser det som en god og naturlig udvikling, og vil gerne udnytte de muligheder, som kan findes indenfor de eksisterende landsbyafgrænsninger.

13 landsbyer i landzone har en attraktion som særligt kulturhistorisk interessante og velbevarede landsbyer og er i kommuneplanen udpeget som særlige landsbyer. I disse landsbyer er forskellige kulturhistoriske træk bevaret, så de kan opleves den dag i dag. Det kan f.eks. være forten (det oprindelige fællesareal for landsbyen, hvor kvæget typisk blev lukket ind om natten og hvor man ofte også finder landsbyens gadekær) eller det kan være dige-, hegns- og vejstrukturer, som fortæller om udskiftningen eller andre landbrugshistoriske milepæle. De særlige landsbyer er: Tørslev, Onsved, Østby, Sønderby, Kyndby Huse, Svanholm, Ferslev, Vejleby, Vellerup, Sigerslevvester, Kvinderup, Hagerup og Lille Rørbæk. I disse landsbyer lægges særlig vægt på at udviklingen sker med respekt for landsbyernes kulturhistoriske kvaliteter.

Udover de særligt kulturhistorisk interessante landsbyer rummer kommunen 15 øvrige landzonelandsbyer: Hellesø, Manderup, Bonderup, Vænget, Over Dråby, Landerslev, Kyndby, Krogstrup, Venslev, Røgerup, Strandvænget (ved Havelse Mølle), Græse, Hørup, Sundbylille og Snostrup.

Landzonen udenfor landsbyer

Der er en række begrænsninger i planloven for etablering af boliger i landzonen. Frederikssund Kommune ønsker at eksisterende bygninger i landzonen anvendes aktivt herunder til boliger indenfor lovens rammer.