Gå til sidens indhold
    Print
    Frederikssund Kommunes logo

    Byudviklingsområder

    Bestemmelser

    1. Byvækst skal ske i byzone i direkte tilknytning til eksisterende byområder og skal ske indefra og ud.

    2. Rækkefølgeplanen fastsætter frigivelsestidspunkt for en række kommuneplanrammer. Når der er fastsat et frigivelsestidspunkt kan der først vedtages en lokalplan, som overfører området til byzone, på det angivne frigivelsestidspunkt.

    3. Områder som frigives i anden halvdel af kommuneplanperioden, dvs. 2023-2029:

      • BB 2.1 Blandet byområde Vinge Nord
      • BB 2.2 Blandet byområde Vinge Syd
      • BB 2.4 Vinge By 
      • BB 2.7 Vinge By
      • BB 2.8 Vinge By
      • E 2.5 Erhvervsområde Vinge Sydvest
      • B 3.28 Ved Lystrupvej
      • B 3.29 Ved Kroghøj
      • B 3.30 Ved Højagergård Vest
      • B 3.32 Syd for Ny Øvej
      • B 3.35 Ved Højagergård Øst
      • B 4.19 Skuldelevvej Sydøst
      • B 4.21 Højstedgård
      • B 4.22 Selsøvej Sydøst
      • B 4.26 Skuldelev Syd
      • B 6.14 ved Duemosevej

    4. Fremtidig byzone i byfingeren, som først kan frigives efter kommuneplanperioden, dvs. efter 2029:

      • BB 2.9 Vinge syd
      • E 2.2 Erhvervsområde Vinge

    5. Perspektivarealer er arealer som ikke indgår i gældende kommuneplanlægning, men som kan optages i senere kommuneplanlægning.

    6. Rækkefølgebestemmelser for områder som frigives i anden halvdel af kommuneplanperioden dvs. 2023-2029 vil blive revurderet ved  senere kommuneplanlægning.

    7. Landzoneområder, som er beliggende i byområdet, som har en ramme for lokalplanlægningen, og som ikke er omfattet af rækkefølgebestemmelserne ovenfor, frigives med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2017 – 2029.

    Redegørelse

    Byudviklingen styres med en rækkefølgeplan. Staten ønsker, både af hensyn til mulighederne for kollektiv trafikbetjening og hensyn til bevarelsen af åbne landområder, at prioritere byudvikling inden for det indre storbyområde (fingerplanens håndflade) og ydre storbyområde (byfingrene) frem for byudvikling i det øvrige hovedstadsområde (området uden for fingerbyen).

    Fingerplan 2013
    Fingerplan 2013 - Erhvervstyrelsen 

    Fingerplanen fastsætter blandt andet, at rækkefølgebestemmelser for byudvikling af regional karakter i det ydre storbyområde skal fastlægges efter forudgående forhandling mellem Staten og kommunen, mens kommunen i dette område har frie hænder til at styre rækkefølgen for byudvikling af lokal karakter. Fingerplanen fastlægger i det øvrige hovedstadsområde blandt andet, at kommunens rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byudviklingen alene har lokal karakter.

    Grundlaget for rækkefølgeplanen ændrer sig løbende, hvilket ikke gør det meningsfuldt at fastsætte præcise rækkefølgebestemmelser for byggeri, som ligger nogle år fremme i tiden. Rækkefølgeplanen sætter derfor ikke præcise årstal på den boligudbygning, som skal ske i perioden 2023-2029. Den nærmere tidsmæssige prioritering vil blive foretaget i senere kommuneplanlægning, ved kommuneplantillæg, efterhånden som der er behov og grundlag for det. Frigivelse kan i senere kommuneplanlægning eventuelt blive udskudt til efter 2029.

    Rækkefølgeplanen kan ændres ved kommuneplantillæg for eksempel som følge af byomdannelse og byfortætning, konjunkturændringer eller hensyn til kommunens økonomi (for eksempel afledte investeringsbehov til skole- og institutionskapacitet).

    Grundlag

    Bestemmelsernes lovgrundlag
    Kommuneplanen skal ifølge Planlovens § 11b blandt andet fastsætte rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål.

    Hvem gør hvad?
    Rækkefølgebestemmelser fastsættes af kommunen. Rækkefølgebestemmelser for byudvikling af regional karakter i det ydre storbyområde skal dog fastlægges efter forudgående forhandling mellem Staten og kommunen

    Nye byudlæg
    Byområdet er i forhold til Kommuneplan 2013-2025 ændret ved udlæg af to nye byudviklingsarealer - et erhvervsområde i Skibby E 4.4 og et boligområde i Lyngerup B 4.34 og tilsvarende reduktion af udlæggene B 3.30, B 3.31 og B 4.26. Endelig overføres et bebygget areal som hidtil har ligget i landzone - Hanghøjgård - til byzone, ramme E 4.2.