Gå til sidens indhold
    Frederikssund Kommunes logo

    Udviklingsmuligheder

    Hovedbyerne i Frederikssund Kommune, Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby, har alle muligheder og udfordringer for udvikling af detailhandlen. Generelt er det vigtigt, at der samarbejdes bredt blandt detailhandlens parter.

    Redegørelsen for detailhandel i de fire bymidt

    Frederikssund Bymidte

    Situation 
    I Frederikssund bymidte ligger butikkerne primært i Jernbanegade, i Østergade og i Sillebroen.

    Jernbanegade er byens gågade. Forholdet mellem Jernbanegades bredde og husenes højde er rar, og der er kun få tomme butikker. Facadekvaliteten er svingende. Særligt enden mod Sillebroen trænger til et løft.

    Parkeringspladserne, der betjener Jernbanegade, er placeret parallelt på begge sider af gaden – dels i Servicegaden, dels på parkeringspladser få meter fra Jernbanegade. Placeringen af parkeringspladserne forekommer optimal. Slipperne, der forbinder Jernbanegade med Servicegaden, kan stedvis forskønnes.

    Biblioteket i Jernbanegade ligger hensigtsmæssigt placeret og har en god synergi med bymidtens butikker.

    Rådhuset ligger som et tyngdepunkt på Torvet og trækker kunder til Østergade.

    Trafikafviklingen i bymidten forekommer hensigtsmæssig, og fodgængere kan bevæge sig igennem bymidten på en behagelig måde.

    Bymidtens største udfordring er de ca. 35 tomme butikslokaler. De tomme lokaler ligger dels i Østergade, dels i nogle af bymidtens nyere butiksområder, eksempelvis Falkenborggården, hvor et fitnesscenter fylder en del af de ledige lokaler ud.

    Umiddelbart virker det ikke realistisk, at der skulle være omsætningsgrundlag for nye butikker i alle de ledige butikslokaler. Dækningsgraderne indikerer, at Frederikssund allerede tiltrækker en betydelig del af omsætning fra kunder uden for det nærmeste opland. Med tiden kan forbrugsgrundlaget stige i takt med et stigende befolkningsunderlag. Det er sandsynligt, at der dermed vil blive brugt flere penge i butikkerne i Frederikssund.

    Befolkningsudviklingen sker over en lang årrække, men aktuelt står der ca. 35 lokaler tomme i bymidten. Derfor er det aktuelt at overveje, hvilke strategier der kan anvendes for at aktivere butikslokalerne med andre funktioner. Det kan også overvejes, om detailhandlen kan koncentreres mere end i dag.

    Anbefalinger

    Følgende tiltag kan overvejes for at styrke detailhandlen i bymidten.

    • Politisk vedtaget detailhandelsstrategi. Hvilke områder og roller skal der arbejdes med på længere sigt? Det kan eksempelvis være områder, der med tiden skal have andre funktioner end detailhandel, eller områder, hvor der kan udvikles miljøer med specialbutikker eller butikker med en særlig profil. Andre roller kan være placeringer, der er oplagte for caféer og udeservering på grund af områdernes opholdskvaliteter.

    Plangrundlaget kan justeres tilsvarende. En opdateret bymidteafgrænsning, rummelighed og rammer vil give ejendomsbesidder og butikker vished for, hvor i bymidten politikerne vil arbejde aktivt for at understøtte detailhandlen.

    • Aktivering af de tomme butikslokaler. Tomme butikslokaler sender et negativt signal om hele bymidtens sundhedstilstand. Derfor kan aktivering af alle tomme lokaler være en indsats med høj prioritering. En aktiv indsats kan ske i samarbejde med en bymidtekoordinator, med Frederikssund Erhverv og med grundejerne. Konkret kan der gøres følgende:
    • Kortlæg tomme butikslokaler og registrér størrelse, stand og ejerens planer og ønsker. Registreringen kan eksempelvis ske med udgangspunkt i listen over tomme lokaler, der er udarbejdet i forbindelse med detailhandelsanalysen.
    • Kontakt de kædebutikker, der mangler i bymidten. Det er muligt at tiltrække både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, herunder tøjbutikker, der har en stor betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Inviter kædebutikkerne til Frederikssund og drøft mulige placeringer, både i tomme butikslokaler og andre placeringer i bymidten.
    • Synliggør de tomme butikslokaler over for iværksættere, der kunne have lyst til at starte en butik eller en anden form for bymidteorienteret serviceerhverv. Lav i samarbejde med grundejerne forsøg med symbolsk startleje det første år. Der kan eksempelvis hentes inspiration i den fremgangsmåde, den tyske by Dannenberg (ca. 8.000 indbyggere) brugte i 2002, og som har ført til varig aktivering af 22 tidligere tomme butikslokaler.

    Grundejerne i Dannenberg indvilligede i et eksperiment med symbolsk startleje på ca. 750 kr. for 100 m² pr. måned det første år. Alle butikslokalerne blev i løbet af nogle måneder fyldt ud med nye butikker. Efter det første år aftalte hver butik selv med ejeren, hvor hurtigt lejen skulle stige til normal markedsleje, hvilket alle gjorde. I 2015, 13 år efter opstarten af forsøget med den lave startleje, er der fortsat ingen tomme butikker i byen.

    • Indflytning af butikker. Kontakt butikker, der ligger yderligt, og som kan styrkes ved indflytning til en mere central placering. Indflytningen og koncentrationen vil sandsynligvis både gavne den enkelte butik og bymidten som helhed. Koncentration af detailhandlen og bylivet er afgørende for at skabe et stærk og velfungerende handelsliv i en bymidte.
    • Midlertidige anvendelser. Eksempelvis bliver et tomt lokale i Skibby på Bymidten 10 anvendt til at producere og sælge spil (klask.me).
    • Facaderne langs Jernbanegade kan med fordel forskønnes. Særligt facaderne i den sydlige del af Jernbanegade trænger til et løft. Der kan indgås en dialog med ejendomsbesidderne om deres rolle.

    Der kan eksempelvis hentes inspiration i Ringe i Faaborg-Midtfyn Kommune.

    Siden 1990´erne har ejendomsbesidderne i hovedgaden taget ansvar for at holde husene pæne. Redskaberne har været en Skilte- og facadevejledning og et Facadeudvalg.

    • Opholdskvaliteterne kan styrkes, særligt i og omkring Jernbanegade. Mulige tiltag kan være flotte blomsterkrukker, som de kendes fra bymidten i Hamburg, eller kunst i gadebilledet. Flere bænke med ryglæn til de ældre medborgere ville også være en mulighed.
    • Forbindelserne mellem havnen og bymidten kan styrkes. Havnen har væsentlige rekreative kvaliteter, og en styrket forbindelse vil komme både havnen og bymidten til gode.

    En fastansat bymidtechef eller bymidtekoordinator, som kan være fælles for de fire centerbyer, kan bidrage væsentligt til udviklingen af bymidten. Vedkommende kan stå for bl.a. aktivering af tomme butikslokaler og det aktive arbejde med at udvikle bymidtens detailhandel i dialog med handelslivet, grundejerne og kommunen. Bymidtekoordinatoren kan være ansat af kommunen.

    Skibby Bymidte

    Situation 
    Skibby er den fjerdestørste by i Frederikssund Kommune med ca. 3.100 indbyggere. Byen ligger ca. 15 km sydvest for Frederikssund i den sydlige del af Hornsherred. Med ca. 20 butikker er Skibby den næststørste handelsby i Frederikssund Kommune.

    Skibby har fastholdt antallet af butikker på niveauet fra 2011. Byens indbyggertal udgør ca. 7 % af kommunens indbyggertal, mens byens detailhandel udgør ca. 10 % af kommunens samlede omsætning af detailhandel. Detailhandlen i Skibby er således overordnet set stærk sammenlignet med kommunens øvrige hovedbyer, hvor omsætningsandelen er lavere end indbyggerandelen.

    Byens butikker er særligt koncentreret i bymidten omkring Hovedgaden og det åbne butikscenter, Bymidten. I området findes 15 af byens butikker, bl.a. SuperBest, Netto og Matas. Ca. 75 % af butikkerne i Skibby indgår i et kædesamarbejde. Butikkerne ved Bymidten ligger omkring en stor parkeringsplads. I hver ende af parkeringspladsen ligger en dagligvarebutik, hhv. Superbest og Netto.

    Resten af detailhandlen ligger langs Hovedgaden. Omkring rundkørslen for enden af Hovedgaden er der flere tomme lokaler, hvor der tidligere har været 3F og advokatkontor.

    I samme rundkørsel ligger et nyåbnet "mikro-butikscenter", der rummer en møbelpolstrer, salg af restpartier (herunder el-artikler og maling), salg af varer fra lokale småproducenter, der lejer reolplads i butikken, månedligt skiftende kunstudstilling, indendørs legehjørne til børnene, gratis kaffe på kanden og i øvrigt hjemsted for et firma, der producerer skilte mv. "Mikro-butikscentret" er et innovativt bud på integration af detailhandel med andre aktiviteter, der tilsammen genererer kunder og økonomi nok til at være bæredygtigt og i øvrigt også udfylder en social funktion i byen.

    Vest for rundkørslen ebber Hovedgadens butiksliv ud.

    Skibby har en velfungerende detailhandel, der svarer godt til byens størrelse (ca. 3.100 indbyggere). Koncentrationen af butikkerne i Bymidten og Hovedgaden understøtter handelslivet. Kunderne ved, hvor man skal køre hen for at handle, og parkeres der på den store parkeringsplads i Bymidten, er der nem adgang til alle butikker.

    Butikslivet understøttes af Skibby Bio, der ligger centralt i Hovedgaden.

    Der er fem tomme butikslokaler i Skibby.

    Anbefalinger

    • Fremtidig detailhandel anbefales lokaliseret i Bymidten eller på Hovedgaden mellem rundkørslen i syd og SuperBest i nord. Plangrundlaget justeres tilsvarende.
    • Aktivering af tomme butikslokaler og lokaler, der tidligere har huset liberalt erhverv:
    • De tomme lokaler i Bymidten og på Hovedgaden på strækningen mellem rundkørslen i syd og Superbest i nord kan søges aktiveret som butikker.
    • De tomme lokaler i rundkørslen kan søges aktiveret som butikslokaler eller til andre formål.
    • De tomme lokaler vest for rundkørslen kan søges aktiveret med andre funktioner end detailhandel og kan muligvis omdannes til boliger.

    Den konkrete fremgangsmåde svare til metoden beskrevet under afsnittet med anbefalinger til udvikling af detailhandlen i Frederikssund.

    • Mulighederne for at opføre flere boliger i bymidten kan undersøges. Boliger i bymidten styrker både bylivet og efterspørgslen i detailhandlens butikker.

    Efterspørgslen på boligtyper kan afsøges i samarbejde med lokale ejendomsmæglere og boligselskaber. Erfaringerne fra Boligbyggeriet Rosenvænget og Bymidten kan inddrages. Der kan tages kontakt til mulige investorer, herunder private developere elle almennyttige boligselskaber.

    Jægerspris Bymidte

    Situation 
    Jægerspris er kommunes tredjestørste by med ca. 4.100 indbyggere og ligger ca. 6 km nordvest for Frederikssund i den nordlige del af Hornsherred.

    Byen har kun otte butikker, hvoraf syv er dagligvarebutikker. Ud over dagligvarebutikkerne har byen en butik med brugskunst. Den største butikskoncentration findes i lokalcenteret langs Hovedgaden, hvor bl.a. Aldi og Fakta ligger. De største butikker i Jægerspris er SuperBrugsen og Netto på Møllehegnet, som er en del af bymidten. 75 % af byens butikker er omfattet af et kædesamarbejde.

    Jægerspris har mistet ca. 5 butikker siden 2011. Byens indbyggertal udgør ca. 9 % af kommunens samlede indbyggertal, mens byens detailhandelsomsætning udgør 8 % af kommunens samlede omsætning fra detailhandel.

    I den vestlige del af Hovedgaden ligger Jægerspris Slot, flere pæne iskiosker, en café og et kulturhus, og der er adgang til skoven direkte fra Hovedgaden. Stedet udstråler kvalitet og attraktivitet og leder tanken hen på sommerens turister.

    Der er registreret 4 tomme butikslokaler i Jægerspris, heraf ét uden for lokalcenteret på Hovedgaden 92 (tidl. Nærkøb) samt tre lokaler, der tidligere har været Nordea-filial, bager og tøjbutik.

    Anbefalinger

    • De tre tomme butikslokaler inden for lokalcenteret kan søges aktiveret for at understøtte indtrykket af en attraktiv by.
    • Faktas lange og passive facade langs Hovedgaden kan med fordel aktiveres visuelt. Det kan eksempelvis være historiske billeder af Jægerspris Slot eller billeder fra skoven, som der er direkte adgang til fra bymidten. Pointen er at styrke oplevelsen af Jægerspris som en attraktiv by.
    • Almindelig forskønnelse af facaderne, så Jægerspris overalt fremstår som en attraktiv by.
    • Styrket visuel sammenhæng igennem Hovedgaden, eksempelvis med blomsterkrukker som i Hamburg. Se også forslaget ovenfor under afsnittet med Frederikssund bymidte.
    • Mulighederne for nænsom boligudbygning kan undersøges, da flere borgere understøtter den lokale efterspørgsel.

    Slangerup Bymidte

    Situation  
    Slangerup har knap 7.000 indbyggere og er den næststørste by i Frederikssund Kommune målt på antal indbyggere. Slangerup ligger ca. 10 km øst for Frederikssund og har i dag ca. 22 butikker, som hovedsageligt er placeret i bymidten. Mere end halvdelen af butikkerne ligger på Kongensgade.

    Mere end halvdelen af butikkerne i Slangerup er dagligvarebutikker, og byen har kun tre tøj- og skobutikker. De resterende knap 10 butikker med øvrige udvalgsvarer tæller bl.a. en optiker og en cykelhandler.

    45 % af butikkerne i Slangerup er med i et kædesamarbejde. De største butikker i Slangerup er dagligvarebutikkerne SuperBrugsen, Fakta og Netto.

    Der er ca. 5 færre butikker i Slangerup sammenlignet med 2011. Indbyggertallet i Slangerup udgør ca. 15 % af kommunens samlede indbyggertal, mens omsætningen i byens detailhandel kun udgør 9 % af kommunes samlede omsætning.

    Slangerup har syv tomme lokaler, heraf ligger fem inden for den funktionelle bymidte, mens de to sidste ligger på kanten af bymidten ved hjørnet til M. P. Jensens Vej.

    Fakta er flyttet fra Kongensgade 1 til Brobæksgade med en svagere sammenhæng med bymidtens øvrige butikker. Faktas tidligere lokaler står tomme. Danske Bank er fraflyttet sine lokaler på Kongensgade, der også står tomme. Matas i Kongensgade 17 lukker i foråret 2015 og erstattes efter sigende af en frisør. Skobutikken i Kongensgade 26 havde ophørsudsalg under besigtigelsen i februar 2015. Dermed svækkes udvalgsvarehandlen p.t. yderligere i bymidten.

    Netto og SuperBrugsen ligger omkring en plads i starten af Københavnsvej, tæt på Kongensgade, men uden funktionel sammenhæng med byens øvrige detailhandel.

    Slangerups bymidte prydes af den smukke og højt beliggende kirke, der er synlig direkte fra Kongensgade. Midt i Kongensgade ligger også Slangerup Kommunes gamle Rådhus, der i dag rummer byens bibliotek og Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning. Dermed har mange mennesker deres daglige gang i bymidten. Med Slangerup Bio har byen endnu en attraktion i bymidten.

    Trafikken igennem Kongensgade er betydelig, hvilket modvirker kundernes lyst til at forlænge opholdet i bymidten.

    Pladsen i starten af Københavnsvej, hvor Netto og SuperBrugsen ligger, har et mere roligt tempo.

    Samlet set har den gamle bymidte gode, centrale og kulturelle funktioner og bygningsmæssige kvaliteter, men bymidten er trafikalt belastet. Modsat er pladsen i starten af Københavnsvej en rar plads grundet fraværet af trafik, men uden øvrige kvaliteter, bortset fra de to store dagligvarebutikker.

    Anbefalinger

    • Aktivering af tomme butikslokaler, se ovenfor.
    • Fortætning med boliger, der understøtter bylivet og efterspørgslen i detailhandlen.
    • Stillingtagen til trafikken igennem bymidten. Er det hensigtsmæssigt, at Kongensgade fungerer som gennemfartsvej? Skal der etableres trafikdæmpende foranstaltninger? Skal udbygning af detailhandlen fremover ske i tilknytning til Københavnsvej snarere end Kongensgade?
    • Kontakten mellem kirken og Kongensgade kan styrkes, og der kan eksempelvis etableres plæne helt ned til Kongensgade. Det vil kræve, at pavillonen i Hovedgaden fjernes.