Gå til sidens indhold
    Frederikssund Kommunes logo

    Rammebetingelser og regionale forhold

    De regionale udviklingstendenser påvirker detailhandlen i Frederikssund Kommune. Den regionale konkurrence, de senere års faldende forbrug og den stigende e-handel har betydning for udviklingen i de fysiske butikker.

    Siden 2007 er detailomsætningen i faste priser faldet med ca. 10 %. Samtidig er strukturudviklingen fortsat mod færre men større butikker. Internethandlen er stigende og vurderes at udgøre ca. 10-15 % af den samlede omsætning i detailhandlen i 2014. Samlet set har det på nationalt plan betydet, at mange butikker er lukket siden 2007, og at udvalgsvarehandlen fortsat går mod mere handel i de store handelscentre og på internettet.

    Dagligvarer handles typisk nær bopælen, på vej til eller fra arbejde eller i butikker med god trafikal beliggenhed. Indtil videre handles dagligvarer kun i begrænset omfang på internettet, og dagligvarer er den mindst konjunkturfølsomme varegruppe.

    Overordnet set er omsætningen i detailhandlen på et niveau, der svarer til 2004-2005. Finanskrisen har gjort forbrugerne mere prisbevidste. Det kommer særligt til udtryk ved, at især discountbutikkerne oplever markant fremgang. Forbrugerne er også blevet mere kvalitetsbevidste. Handlen med økologiske varer satte i 2013 omsætningsrekord for 6. år i træk og udgør i dag ca. 8 % af den samlede detailhandel med fødevarer. Danmark er det land i verden der har det højeste forbrug på økologiske varer pr. indbygger – kun overgået af Schweiz.

    Et andet eksempel på de ændrede indkøbsvaner er, at de fleste indkøb kan klares i butikscentre, som har en høj andel af udvalgsvarer som tøj, elektronik, isenkram mv. På den anden side er der også flere eksempler på, at dagligvarebutikker i storcentrene ikke klarer sig så godt som dagligvarebutikker nær forbrugernes bopæl.

    Finanskrisen har betydet lavere privatforbrug

    Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. Tilbagegangen fra 2007-2014 har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen er faldet med ca. 25-30 %. Inden for øvrige udvalgsvarer er omsætningen faldet med ca. 10-15 %, mens dagligvareomsætningen er faldet med ca. 5-10 %.

    Til trods for, at omsætningen i udvalgsvarehandlen i det kommende år ikke forventes at stige, må det forventes, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv – om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden fra 2000-2010. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at dagligvareforbruget så småt er begyndt at stige.

    Oversigtskort afstande til de større byer

    Internethandlen vinder frem

    De seneste 5 år har vist en tendens til en omsætningsstigning i internethandlen på ca. 10-15 % om året. Butiksbranchen selv vurderer, at internethandlens omsætning vil være fordoblet om 10 år. I 2014 handlede mere end 70 % af danskerne på internettet. Ud af alle de, som har e-handlet, har ca. 40 % handlet i udenlandske internetbutikker. Det betyder, at Danmark ikke blot er et af de mest e-handlende lande i EU, men også at Danmark indtager en europæisk topplacering, når det kommer til e-grænsehandel.

    Udviklingen i internethandlen har skærpet konkurrencen i detailhandlen. Hvor internetbutikkerne kan konkurrere på prisen, må de fysiske butikker konkurrere på indkøbsoplevelsen. Indkøbsmiljø, serviceniveau, nærhed og den samlede attraktivitet af handelsmiljøet har betydning for, om danskerne vælger de fysiske butikker frem for internetbutikker. Internationale tendenser peger mod, at mobilhandlen vil blive udbredt de kommende år og spås som det næste skridt i udviklingen af e-handel. I 2015 vurderes 65 % af verdens befolkning at have en mobiltelefon i 2015, og mere end 80 % af verdens internetforbrug sker via en mobiltelefon.

    Nye tendenser i detailhandlen peger på en større integration af de to koncepter; fysiske butikker og internetbutikker. Flere kæder arbejder på at udvikle koncepter med showrooms med et højt serviceniveau, hvor den fysiske vare kan ses, prøves og opleves. Når varen er købt, bliver den leveret til forbrugerens adresse. Kombinationen af den fysiske oplevelse med den lavere pris grundet reducerede omkostninger til f.eks. indkøb, lager mv., kan vise sig, at have stor betydning for den fremtidige udvikling i detailhandlen. Hertil kommer en øget efterspørgsel på hurtig levering. I bl.a. USA, Tyskland og Storbritannien er der allerede nu igangsat forsøg med samme-dags-levering af varer købt på internettet.

    Lukkelovens betydning for detailhandlen

    Pr. 1.10.2011 blev lukkeloven delvist afskaffet. Alle butikker må nu holde åbent 24 timer i døgnet, alle dage om året – bortset fra nogle enkelte helligdage. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mindre end 32,2 mio. kr. samt bagere, byggemarkeder mv. må holde åbent alle årets dage. Liberaliseringen af lukkeloven betyder, at især kapitalstærke kæder har udvidet åbningstiderne – både i hverdagene og i weekenderne.

    Et eksempel i Frederikssund er Kvickly, der i dag holder åbent fra 8-20 på alle hverdage og fra 8-18 i weekenden. Samtidig betyder liberalisering af lukkeloven, at de mindre og selvstændige butikker er blevet yderligere udfordret, fordi de har begrænsede muligheder for at udvide åbningstiderne. Liberalisering af lukkeloven har haft konsekvenser for især mindre og selvstændige dagligvarebutikker. Det er særligt de mindre købmænd og discountbutikker, der tidligere var begunstiget af at kunne holde søndagsåbent.

    På samme måde er det sandsynligt, at udvalgsvarehandlen i højere grad flyttes til de store butikscentre. Samlet set forventes det, at de stærke kædebutikker med søndagsåbent vinder markedsandele. Liberalisering af lukkeloven har også haft betydning for detailhandlen i Frederikssund. De stærke kædebutikker har flere ressourcer, er stærkt organiseret i Sillebroen og har længere åbningstiderne end de øvrige butikker i bymidten.

    Kort åbningstider

    Andre rammebetingelser og udviklingstendenser

    Butikscentrene vinder markedsandele. Det vurderes, at især butikscentrene med fælles åbningstider og mange stærke kapitalkæder har udnyttet liberaliseringen af lukkeloven. I 2014 stod butikscentrene for ca. 25 % af omsætningen i dansk detailhandel. Hvis den andel øges de kommende år vil det betyde, at de traditionelle handelsgader vil blive yderligere udfordret af butikscentrene. På den anden side viser udviklingen, at butikscentrene gennem en årrække har haft en andel på ca. 25 % af detailhandlen. I 2015 står op 30 nye projekter med butikscentre over for betydelige udfordringer med bl.a. at finde lejere. Udviklingen viser, at også butikscentrene begynder at blive udfordret.

    Mange kædebutikker er i dag landsdækkende, og inden for de seneste ca. 10 år er også de store kædebutikker som Elgiganten, Jysk, Punkt1, T.Hansen mv. åbnet i mindre byer på ned til 10-20.000 indbyggere. Også tøjbutikker og andre mindre kædebutikker er blevet landsdækkende. Udviklingen viser, at andelen af kædebutikker i de danske byer har været stigende gennem en årrække. Det betyder, at mange byer har et forholdsvis ens udbud.

    Det er sandsynligt, at tendensen mod en større ensartethed byerne imellem vil øge efterspørgslen efter forskellighed og de særlige kendetegn. I mange danske byer er der potentialer i at styrke de mindre og individuelle butikker ved hjælp af generationsskifter og koordineret udvikling af spændende butiksmiljøer. Udviklingen kræver en tæt dialog med butiksejere, iværksættere og ejendomsbesiddere og kommunen.

    Befolkningsudvikling

    Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. På landsplan forventes befolkningen, at stige med ca. 10 % frem mod 2050.

    I Frederikssund Kommune har der været en stagnation i indbyggertallet i perioden 2009-2015. Befolkningsprognosen forventer til gengæld en stigning i indbyggertallet på ca. 8 % svarende til ca. 3.500 personer i perioden 2015-2027. Stigningen i befolkningstallet vil medføre en forbrugsstigning i størrelsesordenen 160 mio. kr. om året i de fysiske butikker med udgangspunkt fra år 2027.

    Kort Befolkningsudvikling

    De faktisk indbyggertal i Frederikssund Kommune 2009-2015 samt prognosens forventninger frem til 2027.

    Pendling

    Frederikssund Kommune er en udpendlingskommune og er karakteriseret ved en nettoudpendling på ca. 5.300 personer i 2013. Nettoudpendlingen er skabt af en indpendling på ca. 6.200 personer og en udpendling på ca. 11.500. Siden 2009 har Frederikssund Kommune oplevet et fald i nettoudpendlingen på ca. 9 %.

    Kort Nettoudpendling

    Nettoudpendling i antal personer fra Frederikssund Kommune for perioden 2009-2013. Kilde: Danmarks Statistik.

    Regionale forhold omkring Frederikssund Kommune

    Nordsjælland er karakteriseret ved mange mellemstore byer med en stærk detailhandel samt Hovedstadsområdet. Fra Frederikssund er der ca. 30 km eller ca. en halv times kørsel til Roskilde, der er en af Sjællands største handelsbyer. Danmarks største handelsby er København, der ligger ca. 45 km sydøst for Frederikssund svarende til ca. 45 minutters kørsel i bil. Derudover er der ca. 20 km til Frederiksværk, 25 km til Hillerød med bl.a. Bilka og ca. 35 km til Lyngby med bl.a. Lyngby Storcenter.

    Afstandene til de større handelsbyer betyder, at Frederikssund har et mellemstort opland til byens butikker. På den anden side betyder nærheden til det store butiksudbud i Nordsjælland og Hovedstadsområdet, at Frederikssund-borgerne har forholdsvis korte afstande til et stort butiksudbud i andre kommuner. Eksempelvis er der kun 30 min. kørsel fra den sydlige del af Frederikssund til området med bl.a. Danmarks største IKEA, Jysk, Elgiganten og Toys”R”Us ved Taastrup. Tilsvarende er der ca. 45 min. kørsel til Fields, der er Danmarks største og Skandinaviens næststørste shoppingcenter.