Vær' med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til planoggis@frederikssund.dk el. Frederikssund Kommune, Plan & GIS, Torvet 2, 3600 Frederikssund







Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Dine kommentarer vil blive politisk behandlet, når høringsperioden er slut og offentligøres ved den endelige vedtagelse af planen.


Forside : Temaer : Byudvikling : Detailhandel : Redegørelse

Redegørelse

Status for detailhandelen i Frederikssund Kommune
Detailhandelen i Frederikssund Kommune er fordelt på Frederikssund bymidte, bymidterne i Skibby, Slangerup og Jægerspris, samt en række lokalcentre og områder til pladskrævende varer.

Der er i 2015 udarbejdet en analyse af detailhandlen i Frederikssund Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af analysen er der i april 2015 fortaget en besigtigelse af detailhandelscentrene og butiksudbuddet i kommunen samt en kortlægning af butiksantal, branchefordeling, salgsarealer, bruttoarealer og omsætningsforhold.
Detailhandelsanalysen ligger til grund for kommunens detailhandelsplanlægning.

I 2015 var der i alt 208 butikker i Frederikssund Kommune fordelt på ca. 35 % dagligvarebutikker, ca. 20 % på beklædningsbutikker, ca. 30 % på øvrige udvalgsvarer og ca. 15 % butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Fordelingen svarer i store træk til andre tilsvarende kommuner.

Frederikssund Kommunes samlede butiksareal blev i 2011 opgjort til ca. 68.000 m2 ekskl. arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. En direkte sammenligning med arealet til de samme varegrupper i 2015 viser, at butiksarealet til dagligvarer og udvalgsvarer er stort set uændret i perioden.

Samlet set er der færre butikker i 2015 sammenlignet med 2011. På den anden side er butikkerne blevet større, hvilket bl.a. afspejles i den gennemsnitlige butiksstørrelse, som i 2011 var 283 m² ekskl. butikker til særligt pladskrævende varer, mens den i 2015 er 371 m² ekskl. butikker til særligt pladskrævende varer. Udviklingen viser, at Frederikksund de seneste år er gået i retning af en centralisering med færre, men større butikker. Udviklingen svarer til de fleste andre danske byer.

Omsætning
Detailhandlen i Frederikssund Kommune omsatte i 2014 for ca. 2,0 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen er koncentreret i Frederikssund By, hvor butikkerne omsatte for ca. 1,3 mia. kr. svarende til ca. 65 % af omsætningen i hele kommunen. Butikkerne i Frederikssund bymidte omsatte i 2014 for i størrelsesordenen 1 mia. kr. svarende til ca. 50 % af kommunens samlede omsætning. Frederikssund står for hele 93 % udvalgsvareomsætningen i kommunen, hvilket understreger Frederikssunds betydning som regionalt handelscenter. Sillebroen står for ca. 40 % af udvalgsvareomsætningen i Frederikssund by og ca. 50 % af bymidtens udvalgsvareomsætning.

Butikkerne i Skibby, Slangerup og Jægerspris tilsammen for ca. 30% af detailhandelsomsætningen i Frederikssund Kommune. Byerne har nogenlunde lige stor andel af detailhandelsomsætningen - hver ca. 10% af omsætningen i kommunen - men Skibby skiller sig ud ved at have det bredeste butiksudbud. Omkring 25% af omsætningen i Skibby ligger indenfor beklædning og øvrige udvalgsvarer og kun 75% udgøres af dagligvarer.

Den samlede omsætning i de øvrige byer i kommunen er opgjort til i størrelsesordenen 140 mio. kr. Der er stort set ingen udvalgsvareomsætning uden for de fire største byer i Frederikssund Kommune.

Omsætning 2014
By Dagligvare Beklædning Øvrige Udvalgsvarer Total Total
  Mio. Kr. Mio. Kr. Mio Kr. Mio. Kr. %
Frederikssund 615 258 442 1-315 66 %
Slangerup 170 - 9 150-200 7-10 %
Jægerspris 163 - - 150-200 7-10 %
Skibby 153 12 39 204 10 %
Øvrige 108 - 28 136 7 %
I alt 1.209 274 520 2.003 100 %

Omsætningerne er anonymiseret, hvis der er 3 eller færre sammenlignelige butikker i kategorien. Beløbene er inkl. moms. Omsætningen for byggemarkeder o. lign. er inkluderet i omsætningen for øvrige udvalgsvarer. Omsætningen i varehuse som Føtex og Kvickly er opdelt på hhv. dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer.
Kilde: COWI: ”Detailhandelsanalyse”, april 2015

Dækningsgrader
Frederikssund Kommune kan opdeles i fire hovedområder med hver deres hovedby. Dækningsgraderne for områderne indikerer styrkeforholdet mellem de forskellige dele af Frederikssund Kommune. Områderne er opdelt ud fra de gamle kommunegrænser og benyttes bl.a. til at beregne lokale handelsover- og underskud.

Dækningsgrader 2014
Hovedområde Dagligvare Beklædning Øvrige Udvalgsvarer Total Handelsbalance
(Mio. Kr.)
Frederikssund 123 % 195 % 168 % 147 % +435
Slangerup 80 % 7 % 9 % 48 % -196
Jægerspris 93 % - - 54 % -208
Skibby 98 % 24 % 59 % 76 % -78
Ialt 105 % 93 % 87 % 98 % -40
2010 111 % 93 % 93 % 102 % -
2008 108 %  85 % 85 % 97 % -

Kilde: COWI: ”Detailhandelsanalyse”, april 2015

Dækningsgraden er fastholdt på et stabilt niveau på trods af, at konkurrencesituationen er blevet skærpet de seneste par år. Konkurrencesituationen bevirker, at der især på dagligvareområdet er blevet etableret flere discountbutikker. Dernæst har den generelle afmatning i markedet på udvalgsvareområdet medført en skarpere konkurrence.  Afsluttende har e-handel taget en meget betragtelig del af markedet.

Den fremtidige konkurrencesituation for butikkerne i Frederikssund Kommune vil blive påvirket af større detailhandelsprojekter andre steder i Hovedstadsområdet, f.eks. i Hillerød, Holbæk, Egedal, Ballerup og Roskilde. Den generelle konkurrencesituation er igennem de se­neste årtier blevet skærpet væsentligt. Strukturudviklingen har medført færre, men stærkere udbudspunkter, bl.a. i kraft af den øgede mobilitet samt det faktum, at butikker i dag kræver et væsentligt større kundegrundlag end tidligere. Omkostningerne til drift er højere, hvilket taler for større, men færre, enheder. Mange borgere lægger vægt på at kunne købe f.eks. tøj og andre specialvarer et sted hvor udbuddet er meget stort og kører gerne langt, for at nå det rette udbud.

Frederikssund bymidte
For at bymidten i Frederikssund kan få de bedst mulige betingelser som handelscenter, er det hensigtsmæssigt, at detailhandelen holdes samlet i bymidten. Uden for bymidten kan der derfor alene etableres butikker i lokalcentre, enkeltstående butikker til forsyning af et lokalområde og butikker, som sælger pladskrævende varer.

Retningslinjerne for bruttoetageareal til nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i Frederikssund Bymidte skal give plads til fortsat vækst.

Det vurderes, at rammen for butiksareal for Frederikssund bymidte giver rummelighed til, at butikkerne kan udvikle sig og nye kan etablere sig. Derfor er der ikke ændret i rammen for bruttoetageareal. Ligeledes fastholdes bymidteafgrænsningen med en enkelt mindre justering.

Bestemmelserne for Frederikssund bymidte giver mulighed for placering af alle typer af butikker inklusive butikker for særligt pladskrævende varer.

Vinge bymidte
Der er udlagt et ca. 26 ha stort område til Vinge bymidte med detailhandel og station. I Vinge bymidte udlægges 26.500 etagemeter til detailhandel. Vinge bymidte skal tilgodese behovet for detailhandel for hele Vinge by, når den er fuldt udbygget. Hensigten er ligeledes, at Vinge bymidte skal være et supplement til bymidten i Frederikssund by.

Afgrænsningen af Vinge bymidte er sket i en dialog mellem politikerne og borgerne. En afgrænsning af Vinge bymidte har været genstand for drøftelser i forbindelse med et kommuneplantillæg og høringer og møder i den proces har ført til Vinge bymidtes konkrete afgrænsning.

Slangerup og Skibby bymidter
I Skibby og Slangerup forventes der at være mulighed for at fastholde og evt. udbygge dagligvareforsyningen og samtidig sikre, at bymidterne rummer udvalgsvarehandel. Evt. nye dagligvarebutikker skal placeres inden for bymidterne, og derved bidrage til at fastholde kundegrundlaget for de lokale udvalgsvarebutikker. Begge bymidter har god trafikal tilgængelighed.

Det vurderes, at rammen for butiksareal for Slangerup og Skibby bymidter, giver rummelighed til, at butikkerne kan udvikle sig og nye kan etablere sig. Derfor er der ikke ændret i rammerne for bruttoetageareal. Ligeledes fastholdes bymidteafgrænsningen.

Jægerspris bymidte
Det vurderes, at rammen for butiksareal for Jægerspris bymidte, giver rummelighed til, at butikkerne kan udvikle sig og nye kan etablere sig. Derfor er der ikke ændret i rammen for bruttoetageareal. Ligeledes fastholdes bymidteafgrænsningen.

Områder til særligt pladskrævende varer
Frederikssund Kommune har fire områder til særligt pladskrævende varer udover Frederikssund bymidte. Centrenes stærke positioner inden for pladskrævende varer ønskes opretholdt og udbygget.

Uden for de fire centre er der planlægning for en række enkeltbutikker som sælger pladskrævende varer.

Bestemmelserne åbner i de fleste områder mulighed for butikker på op til 5.000 m2 pr. butik. Det vurderes, at denne størrelse normalt vil være tilstrækkelig. Skulle der komme ønsker om en butik over denne størrelse, vil etablering kræve et kommuneplantillæg, hvor størrelsen vil kunne drøftes og fastlægges.

Planteskoler kan, selvom der er tale om butikker, i nogle tilfælde passe hensigtsmæssigt ind i landzonen. To eksisterende planteskoler i det åbne land er på denne baggrund indarbejdet i detailhandelsplanlægningen.

Lokalcentre for detailhandel
Lokalcentre er områder udlagt til butikker til lokal forsyning.

Butikkerne omkring Hovedgaden i Jægerspris, rammeområde C 6.1, udgør kommunens største lokalcenter med et butiksareal på ca. 2300 m2. Lokalcenteret har med den nugældende Planlov mulighed for at vokse med ca. 700 m2 butiksareal. Planlægningen sikrer således fortsatte udviklingsmuligheder for dette center.

I den hidtidige kommuneplanlægning er desuden udpeget og afgrænset tre lokalcentre i Frederikssund: Græse Bakkeby, Sydbyen og Holmensvej. Retningslinjerne for disse områder begrænser i overensstemmelse med lokalplanerne butiksarealet, hvilket understreger at lokalcentrene skal fastholdes som centre til lokal forsyning.

Endelig har Kulhuse et kommuneplanlagt centerområde – et lokalcenter med flere butikker rettet mod lokal forsyning samlet på et lille geografisk område. Lokalcentrets beliggenhed betyder i sig selv, at lokalcentret alene retter sig mod lokal forsyning. Der ses således ikke behov for at regulere butiksarealerne i dette center med lokale bestemmelser ved siden af den generelle regulering, som ligger i Planloven.

Uden for bymidter, lokalcentre og områder til butikker med særligt pladskrævende varer

Uden for bymidter, lokalcentre og arealer udlagt til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer, kan der:

  • placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning
  • udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler

I tilknytning til tankstationer, togstationer, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lignende kan der desuden udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion.

Planloven åbner endvidere mulighed for at bygninger, der ikke længere er nødvendige for landbrugsdrift under visse forudsætninger, kan tages i brug til mindre butikker.

Muligheden for at placere enkeltstående butikker, der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning sikrer, at lokal detailhandel i landsbyer og sommerhusområder kan etableres, hvis den markedsmæssigt måtte blive attraktiv. Såfremt der konstateres markedsmæssig interesse for at udbygge butiksforsyningen i en landsby eller et sommerhusområde til et egentligt lokalcenter, kan dette etableres gennem et kommuneplantillæg og en lokalplan.

Administration af Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser
Bestemmelsernes rammer for det maksimale bruttoetageareal til nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål skal ses som en nettoramme for udvidelsen af butiksarealet i lokalplanlægningen.

Såfremt der i kommuneplanperioden opstår behov for at udvide afgrænsningen af en bymidte, vil dette forudsætte et kommuneplantillæg.

Arealer til butiksformål


Det fremgår af bemærkningerne til Planloven (§ 5m), at arealer til butiksformål er arealer til brug for detailhandelsvirksomhed. Rent engrossalg er ikke omfattet, men blandet engros- og detailsalg er omfattet. Butikker, der sælger serviceydelser som f.eks. frisører, skræddere, elinstallatører mv. er ikke omfattet af Planlovens begreb ”arealer til butiksformål” og dermed heller ikke af rammerne for butiksareal med mindre de har hovedvægt på detailhandel. Caféer, pengeinstitutter, ejendomsmæglere, biludlejninger o. lign. er heller ikke ”arealer til butiksformål”.


I bruttoarealer til butikker indgår kældre.