Vær' med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til planoggis@frederikssund.dk el. Frederikssund Kommune, Plan & GIS, Torvet 2, 3600 Frederikssund







Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Dine kommentarer vil blive politisk behandlet, når høringsperioden er slut og offentligøres ved den endelige vedtagelse af planen.


Forside : Om planen : Detailhandelsanalyse : Udviklingsmuligheder : Frederikssund Bymidte

Frederikssund Bymidte

Situation
I Frederikssund bymidte ligger butikkerne primært i Jernbanegade, i Østergade og i Sillebroen.

Jernbanegade er byens gågade. Forholdet mellem Jernbanegades bredde og husenes højde er rar, og der er kun få tomme butikker. Facadekvaliteten er svingende. Særligt enden mod Sillebroen trænger til et løft.

Parkeringspladserne, der betjener Jernbanegade, er placeret parallelt på begge sider af gaden – dels i Servicegaden, dels på parkeringspladser få meter fra Jernbanegade. Placeringen af parkeringspladserne forekommer optimal. Slipperne, der forbinder Jernbanegade med Servicegaden, kan stedvis forskønnes.

Biblioteket i Jernbanegade ligger hensigtsmæssigt placeret og har en god synergi med bymidtens butikker.

Rådhuset ligger som et tyngdepunkt på Torvet og trækker kunder til Østergade.

Trafikafviklingen i bymidten forekommer hensigtsmæssig, og fodgængere kan bevæge sig igennem bymidten på en behagelig måde.

Bymidtens største udfordring er de ca. 35 tomme butikslokaler. De tomme lokaler ligger dels i Østergade, dels i nogle af bymidtens nyere butiksområder, eksempelvis Falkenborggården, hvor et fitnesscenter fylder en del af de ledige lokaler ud.

Umiddelbart virker det ikke realistisk, at der skulle være omsætningsgrundlag for nye butikker i alle de ledige butikslokaler. Dækningsgraderne indikerer, at Frederikssund allerede tiltrækker en betydelig del af omsætning fra kunder uden for det nærmeste opland. Med tiden kan forbrugsgrundlaget stige i takt med et stigende befolkningsunderlag. Det er sandsynligt, at der dermed vil blive brugt flere penge i butikkerne i Frederikssund.

Befolkningsudviklingen sker over en lang årrække, men aktuelt står der ca. 35 lokaler tomme i bymidten. Derfor er det aktuelt at overveje, hvilke strategier der kan anvendes for at aktivere butikslokalerne med andre funktioner. Det kan også overvejes, om detailhandlen kan koncentreres mere end i dag.

Anbefalinger
Følgende tiltag kan overvejes for at styrke detailhandlen i bymidten.

  • Politisk vedtaget detailhandelsstrategi. Hvilke områder og roller skal der arbejdes med på længere sigt? Det kan eksempelvis være områder, der med tiden skal have andre funktioner end detailhandel, eller områder, hvor der kan udvikles miljøer med specialbutikker eller butikker med en særlig profil. Andre roller kan være placeringer, der er oplagte for caféer og udeservering på grund af områdernes opholdskvaliteter.

Plangrundlaget kan justeres tilsvarende. En opdateret bymidteafgrænsning, rummelighed og rammer vil give ejendomsbesidder og butikker vished for, hvor i bymidten politikerne vil arbejde aktivt for at understøtte detailhandlen.

  • Aktivering af de tomme butikslokaler. Tomme butikslokaler sender et negativt signal om hele bymidtens sundhedstilstand. Derfor kan aktivering af alle tomme lokaler være en indsats med høj prioritering. En aktiv indsats kan ske i samarbejde med en bymidtekoordinator, med Frederikssund Erhverv og med grundejerne. Konkret kan der gøres følgende:
  • Kortlæg tomme butikslokaler og registrér størrelse, stand og ejerens planer og ønsker. Registreringen kan eksempelvis ske med udgangspunkt i listen over tomme lokaler, der er udarbejdet i forbindelse med detailhandelsanalysen.
  • Kontakt de kædebutikker, der mangler i bymidten. Det er muligt at tiltrække både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, herunder tøjbutikker, der har en stor betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Inviter kædebutikkerne til Frederikssund og drøft mulige placeringer, både i tomme butikslokaler og andre placeringer i bymidten.
  • Synliggør de tomme butikslokaler over for iværksættere, der kunne have lyst til at starte en butik eller en anden form for bymidteorienteret serviceerhverv. Lav i samarbejde med grundejerne forsøg med symbolsk startleje det første år. Der kan eksempelvis hentes inspiration i den fremgangsmåde, den tyske by Dannenberg (ca. 8.000 indbyggere) brugte i 2002, og som har ført til varig aktivering af 22 tidligere tomme butikslokaler.

Grundejerne i Dannenberg indvilligede i et eksperiment med symbolsk startleje på ca. 750 kr. for 100 m² pr. måned det første år. Alle butikslokalerne blev i løbet af nogle måneder fyldt ud med nye butikker. Efter det første år aftalte hver butik selv med ejeren, hvor hurtigt lejen skulle stige til normal markedsleje, hvilket alle gjorde. I 2015, 13 år efter opstarten af forsøget med den lave startleje, er der fortsat ingen tomme butikker i byen.

  • Indflytning af butikker. Kontakt butikker, der ligger yderligt, og som kan styrkes ved indflytning til en mere central placering. Indflytningen og koncentrationen vil sandsynligvis både gavne den enkelte butik og bymidten som helhed. Koncentration af detailhandlen og bylivet er afgørende for at skabe et stærk og velfungerende handelsliv i en bymidte.
  • Midlertidige anvendelser. Eksempelvis bliver et tomt lokale i Skibby på Bymidten 10 anvendt til at producere og sælge spil (klask.me).
  • Facaderne langs Jernbanegade kan med fordel forskønnes. Særligt facaderne i den sydlige del af Jernbanegade trænger til et løft. Der kan indgås en dialog med ejendomsbesidderne om deres rolle.

Der kan eksempelvis hentes inspiration i Ringe i Faaborg-Midtfyn Kommune. Siden 1990´erne har ejendomsbesidderne i hovedgaden taget ansvar for at holde husene pæne. Redskaberne har været en Skilte- og facadevejledning og et Facadeudvalg.

  • Opholdskvaliteterne kan styrkes, særligt i og omkring Jernbanegade. Mulige tiltag kan være flotte blomsterkrukker, som de kendes fra bymidten i Hamburg, eller kunst i gadebilledet. Flere bænke med ryglæn til de ældre medborgere ville også være en mulighed.
  • Forbindelserne mellem havnen og bymidten kan styrkes. Havnen har væsentlige rekreative kvaliteter, og en styrket forbindelse vil komme både havnen og bymidten til gode.

En fastansat bymidtechef eller bymidtekoordinator, som kan være fælles for de fire centerbyer, kan bidrage væsentligt til udviklingen af bymidten. Vedkommende kan stå for bl.a. aktivering af tomme butikslokaler og det aktive arbejde med at udvikle bymidtens detailhandel i dialog med handelslivet, grundejerne og kommunen. Bymidtekoordinatoren kan være ansat af kommunen.