Vær' med

Du kan sende kommentarer til forslag til planen ved at benytte denne formular. Du kan også vedhæfte billeder, kort og tekst.
Du skal oplyse en e-mailadresse, da der sendes en kvittering på modtagelse af dit høringssvar.
Hvis ikke det er muligt at sende via denne formular, kan du sende til planoggis@frederikssund.dk el. Frederikssund Kommune, Plan & GIS, Torvet 2, 3600 Frederikssund







Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Dine kommentarer vil blive politisk behandlet, når høringsperioden er slut og offentligøres ved den endelige vedtagelse af planen.


Forside : Om planen : Detailhandelsanalyse : Forbrugsudvikling og arealbehov : Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling

Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder.

Ifølge Frederikssund Kommunes befolkningsprognose vil der ske en fremgang på ca. 3.500 personer fra 2015 til 2027. Det svarer til en fremgang på ca. 8 %. Samtidig forventes der større aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Samlet set svarer befolkningsudviklingen til et forbrugsgrundlag, der er i størrelsesordenen 160 mio. kr. større i 2027, end det er i dag (2014-priser).

Der regnes kun med én mulig befolkningsudvikling svarende til Frederikssund Kommunes seneste prognose fra 2015.

Udvikling i privatforbruget

Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. I de kommende år peger tendenserne i retning af, at der begynder at være udsigt til, at den økonomiske krises konsekvenser aftager, hvilket kan få betydning for udviklingen i forbruget. Siden 2007 er omsætningen på landsplan i handlen med tøj og andre beklædningsvarer faldet med ca. 25-30 %, omsætningen i øvrige udvalgsvarer er faldet med ca. 10-15 %, og for dagligvarer er omsætningen faldet med ca. 5-10 %.

I et 12-årigt tidsperspektiv er forbrugsudviklingen usikker. De kommende år må det forventes, at forbrugsudviklingen vil blive afdæmpet, og at forbruget herefter vil udvikle sig afhængigt af, hvornår de økonomiske konjunkturer vender. På den baggrund er det i minimumscenariet forudsat, at forbruget stort set ikke stiger frem til 2027, hvilket i store træk svarer til, at stagnationen i forbruget de seneste år vil fortsætte i mange år endnu.

I maksimumscenariet antages forbruget i 2027 at være steget til et niveau, der svarer til det niveau, som forbruget havde, da det nåede højdepunktet i 2007-2008.

Internethandel

Internethandlen vinder frem. Siden 2009 er omsætningen i internethandlen steget med ca. 15 % om året og vurderes i dag at udgøre i størrelsesordenen 10-15 % af det samlede privatforbrug ekskl. boligudgifter. Internethandlen forventes at fortsætte væksten de kommende år. Væksten forventes især at ske inden for brancher som elektronik og beklædning, men også nye brancher som dagligvarer og møbler forventes at blive mere udbredte på internettet. Hvis væksten primært sker i rene internetbutikker, vil det reducere behovet for arealer til butiksformål, da varelagre og distribution vil kunne foregå i f.eks. lagerbygninger i erhvervsområder. Sker omsætningen derimod som et supplement til omsætningen i den fysiske butik, vil det i nogle tilfælde direkte medvirke til øge behovet for butiksareal eller kan medvirke til at sikre eksistensen af fysiske butikker.

Overordnet set forventes internethandlen at fortsætte sin vækst og vil komme til at udgøre en stadig større del af detailhandlen. I de to scenarier forudsættes det, at internethandlen fortsat vil vokse. I scenariet, der beskriver minimumbehovet for nyt areal til detailhandel, er det forudsat, at internethandlen vil vokse kraftigt. Eksempelvis forventes den at dække ca. 40 % af forbruget inden for øvrige udvalgsvarer i 2027. I maksimumscenariet forventes internethandlen at vokse mere beskedent og vil eksempelvis kun dække ca. 27 % af forbruget inden for øvrige udvalgsvarer i 2027.

Udviklingen i handelsbalancen over for omverdenen

Dagligvarer købes i højere grad lokalt og tæt på bopælen, hvorimod udvalgsvarer i højere grad købes i de større byer, i centre eller via internettet. I minimumscenariet forudsættes det, at Frederikssund Kommunes andele af handlen med dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer vil forblive på det nuværende niveau.

I maksimumscenariet forudsættes det, at dækningsgraden for dagligvarer stiger til niveauet fra 2008 svarende til en stigning på 3 procentpoint. Dækningsgraden for beklædning er forholdsvis høj, når Frederikssund Kommunes detailhandelsmæssige styrke tages i betragtning. I maksimumscenariet forudsættes det, at dækningsgraden for beklædning fastholdes på det nuværende niveau. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er ikke så høj som for beklædning. I maksimumscenariet antages det, at dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer stiger til et niveau, der svarer til dækningsgraden for beklædning svarende til en stigning på 6 procentpoint.